Aug 22
Den Mobile Blodbank var forbi jobbet i dag, og som sædvanlig havde jeg tilmeldt mig.
Da jeg havde afleveret mit donorkort, og sad og udfyldte formularen med de sædvanlige spørgsmål (“Har du siden sidste tapning dyrket sex med en anden mand fra Afrika, mens du spiste medicin og blev piercet?”) kom fyren fra Blodbanken over til mig:
Og gav mig den lidt kryptiske besked: “Vi har desværre ingen nål til dig.”
“Bliver det så ikke lidt svært at tappe mig?” spurgte jeg, men regnede nok med at det var noget andet han talte om.
Det viste sig at dreje sig om en jubilæums-nål: Det var min 25. tapning, og så får man en nål. Det er da lidt logisk.

Seneste kommentarer