404 – Nummerplade ikke fundet

I sidste uge skulle Z og jeg en tur til Berlin.

Da vi stod udenfor huset i det gode vejr og ventede på at vores Taxi skulle dukke op fik jeg lige den idé at jeg ville tømme postkassen. I den lå der et brev fra Statoil hvilket undrede mig en smule for jeg er ikke Statoil-kunde.

I brevet lå der en opkrævning for en tankning jeg havde lavet på en Statoil-station, med et fint billede af en Golf med min nummerplade. Det undrede mig naturligvis en del, for min bil holdt jo i indkørslen, med nummerpla… Nej, det var så forsvundet.

Fnuck! Mine nummerplader havde ellers været skruet fint fast på bilen, men de var fjernet, med nummerpladeholdere og hele molevitten. På foran og bagpå.

Så i taxaen måtte jeg ringe til politiet og melde mine nummerplader stjålet. Og derefter til Statoil og fortælle dem, at det ikke var mig der havde tanket på deres tankstation. Jeg spurgte så om de sendte kameraovervågningen direkte til politiet eller om jeg skulle ind over (fordi det jo nu var min politianmeldelse). Lidt til min overraskelse fortalte de mig så at de ikke gør noget yderligere ved sagen: Deres erfaring er nemlig, at politiet ikke er interesseret i dokumentationen, for de gør alligevel ikke noget ved sagen.

Men heldigvis sker der nu snart noget for at dæmme op for nummerpladetyverierne. Altså ikke overfor forbryderne direkte, men vi snart en lov der betyder at det udløer en bøde hvis man ikke har fastmonteret nummerpladerne. Hvilket mine så jo var.

Det kostede mig i øvrigt over 1200,- (og besværet) at få nye nummerplader. For at nogen kunne fylde benzin på for under 550,-.

Den nye nummerplade ender på 404 – HTTP-responskoden der betyder “ikke fundet”.

 

Jeg er syg med forkølelse/influenza. Jeg har mistanke om at min kone står bag. (Besked til retsmedicineren)

Syge-log, 38. time

Jeg får det stadig dårligere og begynder at tvivle på om jeg overlever og har derfor besluttet mig at skrive mine observationer ned, om ikke andet så som en hjælp til retsmedicinerens arbejde når jeg forhåbentlig bliver obduceret efter min død (jeg finder det usandsynligt at jeg skulle klare mig gennem det her).

Det hele startede med symptomer som var der tale om en almindelig forkølelse/influenza, men så hastigt som det går ned af bakke er jeg begyndt at have mistanke om at min kone Z måske har en finger med i spillet.

Jeg tror hun lokker mig til at spise og drikke små portioner af et ukendt stof. Det er den eneste logiske forklaring på at hun hele tiden løber rundt og sørger for at jeg altid har Pepsi Max, mad og chokolade. I går kom hun hjem med to poser af min yndlingslakrids som jeg har haft kigget efter i butikkerne i flere måneder. Det virker temmelig usandsynligt at hun skulle falde over den lige nu. Hun har åbenbart brygget på planen længe. Først troede jeg ikke at lakridserne kunne indeholde noget, for poserne var forseglede da jeg fik dem, men da jeg spurgte om hun ikke også selv ville smage en, svarede hun “nej Skat, dem skal du have lov at spise alene” og sendte mig et meget suspekt smil.

Continue reading “Jeg er syg med forkølelse/influenza. Jeg har mistanke om at min kone står bag. (Besked til retsmedicineren)”

Hovedregning for begyndere

Shoppingtur. Beslutter mig til at købe en burger og en milkshake.

Totalt 69,-. Opdager først at ekspedienten har tastet 96,- på dankort-automaten i det øjeblik jeg har trykket på godkend. ‪#‎Fail1‬

Jeg gør opmærksom på fejlen, ekspedienten beklager og giver mig 20,- tilbage. ‪#‎Fail2‬

Jeg protesterer og siger at det da må være 27,- jeg har til gode. Både ekspedient og supervisor kigger skeptisk på mig mens de forsøger at regne efter i hovedet.

Jeg forsøger så med: “fra 69,- til 99,- er der 30 kroner. 96,- er 3 kroner mindre end 99,- og 3 kroner mindre end 30,- er 27,-“.

De glor begge på mig som var jeg Rainman der lige havde fortalt dem hvor mange tandstikker der var tilbage i æsken. Ekspedienten finder yderligere 7,- frem, giver dem til mig mens hun siger “vi tror på at du har ret”. ‪#‎fail3‬

Jeg overvejede et kort øjeblik at fortælle dem, at hvis man tager et flercifret tal, bytter om på cifrene og trække det ene tal fra det andet, så vil differencen altid være et tal med tværsummen 9 (som i 27 hvor 2+7 = 9) men jeg var simpelthen bange for at deres hoveder ville eksplodere.

Med lidt held er min Fætter snart Danmarksmester i kvindehåndbold (!)

Min kære fætter Søren er assisterende træner for et af det allerbedste kvindehåndboldhold i Danmark. Faktisk er de så gode at de nu spiller om Danmarksmesterskabet. Som i: De spiller finale!

Som I ved så deltager jeg gerne i stort set alle former for spil med bold, men jeg har ikke rigtigt tilskuer-genet i mig. Men når min Fætters hold spiller, så vil jeg jo gerne følge med. Desværre sendes kampene på TV-kanaler jeg ikke kan se (MEGET ubetænksomt af min Fætter!). Og man må ikke tage sin egen stol og popcorn med i Fona. Fandt jeg ud af.

Men nu fik jeg så fat i en app til min Android-tablet som faktisk kan vise en del af de kanaler jeg ikke kan se på mit TV, så i søndags skulle jeg naturligvis se den første af de to kampe der afgør hvem der skal være danmarksmestre: Min fætters hold (det er HANS hold! *) eller … nogen andre.

Vi kom lidt sent hjem fra en hyggelig 5-års fødselsdag hos en af Zanni’s veninder (det var venindens datter der fyldte 5 – ikke veninden!) så jeg fik først tændt for app’en da der kun var 20 minutter tilbage af kampen. Da jeg først havde skudt (hø!) mig ind på, hvilket hold der var min Fætters kunne jeg konstatere at de var 5 mål bagud. FEM!

Jeg fik naturligvis omgående dårlig samvittighed over at jeg ikke havde heppet på dem fra starten, så det gik jeg straks i gang med. Entusiastisk! Men beklageligvis uden popcorn.

Det havde nogen effekt at jeg begyndte at heppe: Min fætters hold kom ikke længere bagud end de var i forvejen. Desværre havde det ikke tilstrækkelig effekt: De fik ikke rigtigt indhentet det andet hold. Men min Fætter var periodisk på skærmen og jeg var fuld af beundring over at han tilsyneladende ikke så stresset ud over at være bagud.

Kampen endte med et nederlag på 4 mål og som den gode fætter jeg er, besluttede jeg mig til, ikke at nævne det med et ord overfor fætter Søren.

Indtil I går, hvor jeg havde følgende samtale med fætter Søren på Facebook’s chat:

Søren: TV2 fredag aften kl. 20.55, der bliver det hele afgjort 😉

Rob: Jeg kigger med

Søren: Hehe, du har jo ik TV2 ven……

Rob: Jeg har da skaffet en dims så jeg kan se TV2 på min tablet. Så de sidste 20 minutter af kamp 1 (Ikke at det var så sjovt som jeg havde håbet :-\)

Søren: åh ja, rigtig pc nørd, glemte jeg….. Vi vandt da med 4, og fik næsten er perfekt udgangspunkt, selvom vi ku ha vundet meget større…….. men det er sjældent i så afgørende kampe….

Og her gik jeg så lidt i stå. Hvad fanden talte manden om? Vandt? Så faldt femøren:

Rob: LOOOOL jeg troede I tabte. Jeg har siddet og holdt med de forkerte så. Sorry!

Så ja, jeg har siddet og holdt med det forkerte hold og åbenbart heppet dem op fra at være 5 mål bagud til kun at være 4 mål bagud. UNDSKYLD, SØREN!

Men nu ved I det: I aften kl. 20:55 kan I se min Fætter’s hold lammetæve (er jeg sikker på) nogen andre i DM-finalen i damehåndbold.

Og holdet I skal holde med er altså FCM = FC Midtjylland.

FCM!

Hvor svært kan det være?

Når man altså ved det.

*) Det kan godt være at det er en masse kvinder der rent faktisk løber rundt på banen og scorer målene eller forhindre modstanderne i at gøre det samme, og jeg ved godt at der er en anden (også dygtig) træner der ikke har fået lov at bruge prefixet ‘assisterende-‘ men det er stadig min Fætters hold!

Sådan afgør du om et tal er et primtal

Klokken har passeret midnat og jeg har været oppe siden kl 5 og arbejdet indtil lidt før midnat.

Jeg trænger til at tænke på noget andet, og hvad kan få en mand til at slappe af og cleare hjernen?

Ja, du gættede rigtigt, det er matematik:

Sådan afgør du om et tal er et primtal

Et primtal er et positivt heltal der kun kan divideres med 1 og sig selv og  stadig give et heltal som resultat.

Eksempler på primal: 2, 3, 5, 7, 11, 13 osv.

Det er let med de små tal – man kan næsten se det på dem, men hvordan afgør man om et stort tal er et primtal?

Continue reading “Sådan afgør du om et tal er et primtal”

JEG ER IKKE DIN FAR!

Aleneshoppetur til København. Det betyder at bestemte butikker skal besøges, herunder Lego-butikken (#itsaboysthing).

Jeg får kantet mig forbi en far og søn, for lige at se bland-selv-afdelingen (det skal man jo).

Det viser sig at drengen (jeg tror han er cirka 4 år) går samme vej som jeg. Han pludrer lidt, og det går op for mig at han faktisk forsøger at tale til mig. Jeg fortsætter lidt længere væk, men han følger med, med ryggen halvt mod mig mens han forklarer hvor vigtigt det er han får lov at vælge noget Lego med hjem.

Jeg konstaterer at drengens far ikke er fulgt med og stopper op og venter på at drengen opdager at det ikke er hans far han forsøger at overbevise. Jeg tør først ikke sige noget til den lille dreng, da jeg er bange for at han skal blive forskrækket når han opdager at han taler til en vildt fremmed.

Men i stedet for at opdage at hans far er væk (og han var væk, jeg tjekkede), spreder han armene ud til siden og forlanger: “Løft mig op”.

Det gør jeg naturligvis ikke, og regner med at han så nok vil vende sig om og opdage at jeg ikke er den han tror han er.

I stedet gentager han, lidt mere insisterende: “Løft mig ooooop.”

Jeg prøver med et forsigtigt: “Jeg er ikke din Far”, og føler mig RET sikker på at jeg har ret.

Enten hører han mig ikke eller også hører han bare ikke efter hvad jeg siger. I stedet bakker han, stadig med armene ud til siden, ind i mine ben. Bagsiden af hans skuldrer rammer mine lår og toppen af hans hoved… Ja, det rammer mig cirka der hvor man ikke har lyst til at blive ramt, specielt ikke som mand og i særdeleshed ikke af at barnehoved, og jeg bliver ret glad for at jeg har min dynejakke på.

“Jeg er ikke din Far” gentager jeg, lidt højere. Jeg forsøger at trække væk, men der er ikke plads bag mig. Jeg er fanget mellem en reol og en 4-årig.

Knægten lader sig ikke anfægte, men skubber hovedet tilbage (desværre ikke nok til at han kan se mig) og skruer volumenknappen op til lige under råb og prøver igen med et “LØFT MIG OOOOP!”.

Jeg er nu nået til et punkt hvor jeg er bange for at blive forvekslet med en katolsk præst under cover, så jeg rammer cirka samme volumeneniveau: “JEG ER IKKE DIN FAR!”. Jeg kan høre desperationen i min egen stemme.

Det går da op for mig at der til venstre for mig er en Lego-pige. Altså en rigtig levende blød en (antager jeg) der ikke er lavet af klodser. “Hvad SIGER du?” spørger hun, mens hun sender mig et r-det-nu-det-rigtige-sted-at-tage-den-snak-med-barnet-blik.

“Jeg er ikke hans Far” forsøger jeg mig med, mens jeg peger ned, men indser hurtigt at det nok ikke forklarer ret meget bare at gentage den samme information. “Jeg ved ikke hvem han er” supplerer jeg derfor med, hvilket ikke ændrer blikket.

Jeg kigger ned og opdager at drengen har vendt sig rundt og bare kigger op på mig og min pegende finger. Jeg forventer at han NU vil stikke i et stort skrig (faktisk håber jeg det lidt, for det ville sikkert have understøttet min historie), men han bliver bare stående og kigger og kigger op på mig. Jeg prøver af uransagelige grunde med et sidste “jeg er ikke din Far”, men han nægter stadig at vræle.

Heldigvis er drengens far dukket op, og alting slutter med at en lille dreng endelig bliver løftet og den søde Lego-pige smiler og endelig sender mig et nåååååååååh-blik, inden jeg haster ud af butikken.

Der går nok lidt tid før jeg skal ind i Lego-butikken igen.

Kære TV2: Når I laver en artikel med billeder, kan I så ikke venligst prøve at undgå at ødelægge billederne?

Jeg faldt denne artikel på TV2.dk med titlen “husker du disse billeder fra 2011?”.

Et af billederne huskede jeg tydeligt, men ikke som det blev præsenteret i artiklen:

Billedet som det blev præsenteret på tv2.dk i artiklen "Husker du disse billeder fra 2011?"

Men jeg huskede billedet som langt bedre end det blev præsenteret i artiklen, og et andet sted på TV2.dk fandt jeg det oprindelige billede:

Continue reading “Kære TV2: Når I laver en artikel med billeder, kan I så ikke venligst prøve at undgå at ødelægge billederne?”

Bombeeksplosion i København – Journalisters IQ falder til det halve

Fra forsiden af Ekstrabladet.dk: "Overbo fortæller om eksplosionen"

Alle der har set en dansk nyhedsudsendelse her til aften har sikkert hørt om bombeeksplosionen i København.

På TV har journalisterne travlt med at interviewe hinanden eller andre der reelt ikke ved noget som helst, og komme med vilde gæt og teorier.

Meeeen lidt nysgerrig er man jo alligevel, så jeg besøgte de forskellige nyhedssites på Nettet: DR.dk, Berlingske.dk og Politiken.dk for at se om der var noget nyt som ikke fremgik af TV.

Og så, i et øjebliks svaghed besøgte jeg Ekstra Bladet’s hjemmeside, og faldt over overskriften til venstre (den var på forsiden!): “Overbo fortæller om eksplosionen.”

Og hvad var det så denne overbo, der enten har vildt stor næse og bitte små ører, eller er blevet fotograferet med vidvinkel, kunne fortælle?

Continue reading “Bombeeksplosion i København – Journalisters IQ falder til det halve”

Støbt i … hvad?

Jeg syntes det er morsomt når folk ikke kan finde ud af at bruge talemåder (og ordsprog) korrekt, specielt når det er i nyhederne.

Her er et guldkorn fra Peter Skaarup fra DF (fra Politiken.dk) der argumenterer for at få den kriminelle lavalder sænket til 12 år:

“Det er nærmest støbt i masonit på Christiansborg, at man rører ikke ved den kriminelle lavalder.”

Masonit? Masonit er en – ikke særlig holdbar – træplade fremstillet ved at træspåner udsættes for damp og højt tryk.

Er det ‘beton’ han mener? 🙂


I kantinen på mit arbejde kan man købe børn!

kantine1Man skal passe på med at tage sine børn med på arbejde, der hvor jeg arbejder.

Eller: Man skal i hvert tilfælde ikke tage dem med i kantinen så de kan få noget mad, for så risikerer man at de bliver solgt.

Billigt!

Prisen er godt nok steget fra 15 kroner til 17,50, men det er nu alligevel billigt. Faktisk det samme som en burgerbolle!

Og det syntes jeg er lige i underkanten. Selv for børn.

Continue reading “I kantinen på mit arbejde kan man købe børn!”