Der er saldokontrol på forbruget (duh, igen) og ind i mellem rammer Julie loftet inden måneden er gået. Hvis Far er sød, så bliver der åbnet igen.

I denne måned ramte Julie så loftet igen, 5 dage før måneden var gået, så Far måtte kontakte Telenor’s version af kundeservice. Det var cirka lige så sjovt som et tandlægebesøg.

Oplevelse 1 – telefonisk

Normalt ringer jeg bare ind, giver lidt informationer, og får hævet beløbsgrænsen. Men nu har Telenor ‘forbedret’ kundeoplevelsen. Det foregik nogenlunde sådan her:

Jeg: Ringer 72 100 100.

Mekanisk telefonstemme: For English version, press 1. For engelsk version, tryk 1

(OK, betjening af engelsksprogede kunder er åbenbart det vigtigste siden det er først. Ingen mulighed for at komme videre, jeg kan kun vente)

Mekanisk telefonstemme: Indtast venligst det telefonnummer henvendelsen drejer sig om.

Jeg: Indtaster telefonnummer.

Mekanisk telefonstemme: Tryk 1 for mobil [herefter en anden valgmulighed]

Jeg: Trykker 1.

Mekanisk telefonstemme: Drejer din henvendelse sig om saldokontrol, tryk 1  [herefter andre valgmuligheder]

Jeg: Trykker 1.

Mekanisk telefonstemme: Indtast venligst kontonummer. Kontonummer fremgår af faktura eller BetalingsService-oversigt.

Jeg: (Tænker: Hvad? Det plejer jeg sgu da ikke at skulle indtaste. Jeg har da ikke min BS-oversigt med på arbejde). Taster i stedet febrilsk tilfældige numre på tasteturet.

Mekanisk telefonstemme: Du har tastet forkert tre gange. Vent venligst på personlig betjening.

(Nå, det var da altid noget).

Ringetone. Telefonen bliver taget. Så stilhed. Så ventemusik. Længe. Så endelig igennem.

Telefondame (kød-og-blod-en): Hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg: Jeg har et abonnement hos jer, som anvendes af min datter. Nu har hun ramt loftet for forbrug. Jeg har brug for at vide hvad der er den primære årsag til at hun har ramt loftet og så få det hævet.

Telefondame (kød-og-blod-en): Jeg kan ikke hjælpe dig med en udspecificering af forbruget – det skal du logge ind på vores hjemmeside og se.

Jeg: OK, kan du så hjælpe med at få hævet beløbsgrænsen på forbrugskontrollen, midlertidigt?

Telefondame (kød-og-blod-en): Hvilket telefonnummer drejer det sig om?

Jeg: (Tænker: Det nummer I tvang mig til at indtaste for at komme igennem til dig!) Oplyser telefonnummer.

Telefondame (kød-og-blod-en): Hvad er PIN-koden?

Jeg: Hvad for en kode?

Telefondame (kød-og-blod-en): Den kode du har fået tilsendt i et brev fra os eller du selv har lavet på hjemmesiden.

Jeg: (Kan ikke mindes at have genereret en PIN-kode, men oplyser den mest sandsynlige kode jeg selv ville have genereret)

Telefondame (kød-og-blod-en): Nej, det er ikke korrekt.

Jeg: Hvad gør vi så?

Telefondame (kød-og-blod-en): Kan du oplyse dit CPR-nummer?

Jeg: Ja, det kan jeg (Oplyser CPR-nummer).

Telefondame (kød-og-blod-en): (Oplyser korrekt kode)

Jeg: OK, det er ikke en jeg selv har valgt. Kan jeg ændre den til noget jeg kan huske?

Telefondame (kød-og-blod-en): Nej.

Herefter afsluttes samtalen, da telefondamen bekræfter at beløbsgrænse er hævet.

Oplevelse 2 – webstedet

For at se forbruget på telefonen, prøvede jeg at logge mig ind på webstedet samme aften. Det gik sådan her (informationer fjernet fra skærmbilleder (klik for at se dem i stor version), men ellers er alt korrekt):

Indtast mobilnummer for at få tilsendt en SMS-kode. Helt fint, det gør jeg.

Og så skal jeg vente op til et minut. Det gør jeg så også.

Og nu skal jeg så vente 10 sekunder på at få tilsendt en SMS. Sikkerhed er fint. Jeg modtager kode og indtaster den.

Så skal jeg indtaste mit CPR-nummer OG min mailadresse? HVORFOR? Mit fulde navn står der allerede. Jeg forsøger at lade være med at taste noget, men får (som det fremgår) en fejlbesked der siger at det skal jeg indtaste. Nå, de vil åbenbart gerne være MEGET sikre på, at jeg er den jeg siger jeg er. Så jeg indtaster de ønskede informationer.

Derefter klikker jeg på 'Dit forbrug'. HVOR EFTER JEG SKAL INDTASTE KUNDENUMMER. Altså, jeg har lige indtastet en kode jeg har fået tilsendt OG mit CPR-nummer OG den mailadresse jeg er registreret med, og nu skal jeg indstaste ENDNU en information? ARGH!

Stort dybt suk!

Så jeg fandt min BetalingsService-oversigt frem. Indtastede nummeret, og fik forbrugsoversigten.

Men TeleNor: Hvorfor fangen i fænghullet skal jeg indtaste BÅDE en SMS-kode I sender til mig OG mit CPR-nummer OG den e-mail-adresse jeg er registreret med OG mit kontonummer, før jeg kan få adgang til mine informationer?

Og oveni har jeg så også fået tildelt en PIN-kode jeg skal huske på. Det er 5 informationer, ud over mobilnummeret, jeg skal holde styr på, for at få adgang til mit abonnement.

Det er totalt hul i hovedet og jeg gider jer ikke mere.

Jeg skifter teleselskab.

Nogen anbefalinger?

Frem med manualen: Fejlkode 30, luk for vand, sluk for opvaskemaskine, kontakt servicecenter.

Så dem ringede jeg til i dag, og samtalen forløb nogenlunde således:

Dame i ‘service’-center: Electrolux Service-center, hvad kan jeg hjælpe med?

Mig: Davs, jeg hedder Robert Winther, jeg har en opvaskemaskine der viser en fejlkode 30, som betyder at jeg skal kontakte jer.

Dame i ‘service’-center: Hvilken model er der tale om?

Mig: [Læser modelnummer fra manualen]

Dame i ‘service’-center: Hvilket serienummer har maskinen?

Mig: Øh, serienummer? Er det ikke nok med modelnummeret?

Dame i ‘service’-center: Nej, jeg skal også bruge serienummeret.

Mig: Men jeg sidder på mit arbejde. Jeg har ikke lige serienummeret ved hånden…

Dame i ‘service’-center: Det står på indersiden af lågen.

Mig: Øh ja, men jeg er på arbejde, og lågen sidder på opvaskemaskinen, og opvaskemaskinen står derhjemme.

Dame i ‘service’-center: Så må du ringe når du står ved opvaskemaskinen

Mig: Men I har vel kun åbent indenfor almindelig arbejdstid?

Dame i ‘service’-center: Vi har åbent mandag til fredag fra 8 til 16.

Mig: Altså når folk er på arbejde. Kan I ikke sende en tekniker uden at I har et serienummer?

Dame i ‘service’-center: Nej.

Mig: Øh, det har jeg da aldrig hørt om før.

Dame i ‘service’-center: Men du kan også kontakte os via mail.

Mig: Fremgår mailadressen af brugsanvisningen?

Dame i ‘service’-center: Nej, men den kan du få af mig.

Mig: [får mailadresse og siger lidt forvirret 'tak for hjælpen']

Er reservedele til Electrolux virkelig forskellige, ikke bare på modelniveau men helt ned på et niveau hvor det er nødvendigt at have serienummer før man kan sende en tekniker?

Min ToDo liste er nu udvidet med:

1. Finde serienummer på indersiden af låge på opvaskemaskine (Done!)
2. Beslutte mig til, om jeg har fat i det rigtige ‘service’-center.

(Hvis jeg ringer til samme servicecenter igen, så regner jeg med at de kan sende en tekniker allerede dagen efter. Jeg mener: Hvis de ikke kan sende en tekniker fra dag til dag, hvorfor kunne jeg så ikke få en aftale på plads, mod at jeg lovede at give dem serienummeret efterfølgende, men før teknikeren var på vej ud til mig?)

Nej vel?

Hvis der er nogen derude der ikke lige har hørt om Døgnposten er der her et citat fra Post Danmarks hjemmeside:

“Med Døgnposten kan du:

• Hente dine pakker døgnet rundt alle ugens dage
• Frit vælge, hvor du vil modtage din pakke “

Det lyder jo meget smart, men jeg har aldrig fået mig tilmeldt Døgnposten fordi man først skal tilmelde sig ePosthuset som så igen kræver en digital signatur, og så bliver det ligesom for besværligt til at jeg nåede videre.

Stor var min overraskelse derfor da jeg kom hjem i dag og fandt en anmeldelse fra pakkebudet: “Post til afhentning” – og informationen “Afhentes i Døgnposten”.

Det undrede mig en del da jeg jo aldrig har fået tilmeldt mig Døgnposten, og på Post Danmarks hjemmeside står der “Du skal oprette et Døgnpost-ID, når du tilmelder dig Døgnposten”. Sådan et har jeg ikke, så hvordan kunne min pakke så ligge i Døgnposten?

Da anmeldelsen samtidig fortalte mig at afhentning kan ske “Fra dato: 28/7 kl. 4/8″ (yep; tidspunktet var en dato) fik jeg mistanke om, at postbudet måske havde brugt en forkert anmeldelse, og derfor ringede jeg til Post Danmark.

Samtalen forløb nogenlunde sådan her:

Post-damen præsenterede sig.

Mig: Davs, mit navnt er Robert. Jeg har fået en anmeldelse om en pakke jeg kan hente, men der står at den skal afhentes i Døgposten. Men jeg er ikke tilmeldt Døgnposten. Kan det være en fejl?

Post-dame: Nej, hvis pakken er lille nok til at kunne være i Døgnposten, så får du din pakke dér.

Mig: Men hvorfor skal man så tilmelde sig Døgnposten?

Post-dame: Det er så du kan få alle dine pakker i Døgnposten.

Mig: Alle? Øhm, hvad mener du med ‘alle’? Også dem der er for store til Døgnposten? *)

Post-dame: Øøøh, nej dem skal du stadig hente på posthuset.

Mig: Men hvad er så forskellen mellem at tilmelde sig og ikke tilmelde sig Døgnposten hvis det er de samme pakker der ender i Døgnposten uanset om man tilmelder sig eller ej?

Post-dame: Hvis du tilmelder dig Døgnposten får du adgang til en række andre services.

Mig: Nå, men jeg vil egentlig gerne bare have min pakke hurtigst muligt. Der står at den kan afhentes fra i morgen kl. “4/8″. Kan pakken ikke afhentes allerede i aften?

Post-dame: Nej, Døgnposten fyldes kun en gang i døgnet.

Mig: Hvad tid er det så? Kan jeg hente pakken i morgen tidligt på vej til arbejde?

Post-dame: Nej, Døgnposten fyldes først kl. 10.

Mig: Det er jo samme tidspunkt som posthuset åbner? Vil det sige at jeg så ikke kan hente pakken tidligere, selvom den ligger i Døgnposten.

Post-dame: Nej, men du kan hente pakken senere – selvom posthuset er lukket.

Mig: Øh tak.

*klik*

Dermed min oplevelse med Døgnposten: En mulighed for at hente dine pakker senere end du ellers ville hente dem.

Hvad fa’en er det smarte i, at man kan hente sine pakker når man vil, hvis man alligevel skal vente til dagen efter?

Måske hedder det egentlig Døgnposten fordi der går næsten et døgn før du kan hente din pakke?

Det er måske meget godt at jeg ikke har fået tilmeldt mig.

*) Ja, jeg erkender at mit humor-gen løb af med mig.

Det gjorde det også da jeg læste nærmere på anmeldelsen fra pakkebudet:

På bagsiden af anmeldelsen står der: “Pakken kan hentes i DØGNPOSTEN – 24 timer i døgnet 7 dage om ugen“.

Og på forsiden: “Efter 6 dage returneres forsendelsen“.

Altså 7 dage om ugen – i 6 dage. Det er sgi da lidt sjovt, ikke?

Og så var jeg selv ved  at få stress.

Hvorfor? Kig lige på søgeresultatet:

Det er lige til at få stress af at søge på stress!

For det første: 1.790 søgeresultater? Det giver sgu da stress i sig selv. Jeg søgte på nyhedssiden!  Hvorfor søges der så på hele www.dr.dk?

Søgresultaterne var som følger:

1: Lev uden stress. Ok, jeg skal prøve.

2: Stress ligger i generne. Øhm, hvordan fanden skal jeg så kunne leve uden?

3: Ekspert: Stress er sundt. Sgu da heldigt, når det nu ligger i generne!

4: Lær at undgå stress. Argh! Hvorfor hulen skulle jeg lære at undgå stress, når det nu er sundt, og hvordan fanden skal jeg kunne undgå stress, når det ligger i generne?

Der er to ting der kan give mig stress:

De såkaldte ‘eksperter’ der åbenbart ikke kan finde ud af, om stress er noget man er født med eller noget man kan undgå, og om man i det hele taget bør undgå det, hvis det ligefrem er sundt?

Tåbelige søgemaskiner som denne på DR.dk (hint: Hvis jeg er på nyhedssiden, så vil jeg kun søge nyheder!)

Bankinvest - Udbytte og indkomstfordeling 2009

I denne uge modtog jeg “Udbytte og indkomstfordeling 2009″ fra Bankinvest.

Det mest interessante på oversigten var naturligvis kollonnen “Udbytte i kroner pr. bevis”.

Til ingens overraskelse, så det ikke lige godt ud alle steder. Et par af udbyttesatserne var ligefrem nul.

Men en af linierne var specielt interessante:

“Global Emergin Markets Bon “EUR” havde et udbytte pr. bevis på “0,00″ og så en lille fodnote “1″.

Straks glider øjnene ned til fodnoten for at se hvilken opmuntring dén kan give:

“Bemærk udbytte er i EUR”.

Nååååååå, så er det jo noget HELT andet. For vi ved jo alle sammen, at 0,00 DKK er noget HELT andet end 0,00 EUR ¹

Jeg troede lige at udbyttet var INGENTING (i kroner) men så viser det sig heldigvis at være INGENTING (i Euro).

Pyha!

Detaljer i stort herunder

Udbytte: 0,00. Men bare rolig: Ifølge fodnoten er det i Euro!

¹ Afhænger naturligvis af dagens kurs på Euro

Vaffe en skuffe?

Fik denne fejlbesked i Photoshop i dag:

“Kunne ikke importere indholdet af Skuffen da der ikke er hukommelse (RAM) nok.

Ahvad?

Hvilken skuffe?

Jeg HADER når programmer oversættes til dansk, og oversættelserne – her af en fejlbesked – ikke giver mening.

Min computer har fa’me ingen skuffer. Nu kan jeg så begynde at gætte på, hvad “skuffe” var, inden oversættelsen til dansk: “Tray”? “Dissapointment” i en eller anden bestemt form?

Hvad snakker I om?

1 til 12 af maksimalt 10

Jeg skulle sætte nye lamper op i køkkenet i dag. Lysstofamaturer i stedet for det halogen der sad der i forvejen.

Et sted skulle jeg sætte to lysstofamaturer i serie, og det var så smart lavet, at man kunne nøjes med at sætte strøm til det første, og så blot forbinde det andet med en lille medfølgende adapter. Det var jo smart.

Men jeg faldt over denne lille vejledning, der var støbt ind i lysstofamaturet og begyndte så at undre mig lidt.

De viser med deres eksempel, hvordan amatur 1 og 2  sidder sammen …. helt op til nummer 12.

Så langt, så godt.

Men lige neden under er der så en anden information:

1 og 2 op til 12 - af maksimalt 10

Der må maksimalt sættes 10 lysstofamaturer i serie.

Nu har vi så kun behov for at sætte to lysstofamaturer i serie, men hvorfor søren viser man et eksempel på op til 12 i serie, hvorefter man så viser, at der maksimalt må sidde 10 i serie?

Burde man ikke i stedet vise et eksempel hvor der er op til – tja, nu siger jeg bare et tal – 10 i serie?

Bare så tingene hænger sammen?

Hvis der er nogen derude der kan se logikken, så læg gerne en kommentar )

Men de lyser fint. Op til 2 i serie.

(Lysstofamaturerne er købt i Harald Nyborg)

Jeg var SIKKER på at jeg havde mindst komma-et-eller-andet-større-hexadecimal-tal ledig plads.

(Klik på billede for større version).

Er det kun hjemme hos os de sqwide lukkeclips forsvinder? Min kone vil her påstå, at det altid er mig der smider dem væk – og jeg må nok erkende at hun har ret (

Hvem er den idiot der har bildt brød-producenter ind, at det er ret smart at trykke ‘mindst holdbar til’ datoen på clipsene? Er det virkelig bare for at spare de 0,01 kr det koster at tykke mindst-holdbar-til-datoen på et lille klistermærke, der sættes på selve posen?

Indtil for relativt nylig, kunne man være ret sikker på, at brød fra Dansk Supermarked (Bilka, Føtex) var forsynet med en lukkeclips med dato, mens Coop (Kvickly, SuperBrugsen) udviste mere brugervenlighed, og havde datoen på et lille klistermærke på posen, men nu er Coop desværre også begyndt at føre brød med dato på lukkeclipsen. Suk!

Clipsene kan være lidt forskellige i udformningen, men fælles for dem er, at clipsene har det med at forsvinde sporløst når jeg har fat i brødposen.

Det eneste tidspunkt hvor de ikke forsvinder sporløst er faktisk, når man har TO poser med brød, der begge er forsynet med lukke-clips med dato: Så har man helt sikkert begge lukke-clips, men desværre kan man ikke se, hvilken af de to poser med brød de hører til.

Ud over at lukke-clipsene har det med at forsvinde, så er de normalt heller ikke særligt gode til at lukke poserne. Specielt ‘fladt hårdt plast med hul’ er helt håbløst, så jeg har forlængst investeret i brug-mig-igen-og-igen-lukke-clips der både fungerer hver gang, og er så store (og farvestrålende) at de ikke forsvinder.

Kvajet der fik idéen til at trykke noget så vigtigt som ‘mindst holdbar til’ datoen på lukkeclips skulle tvinges til at æde alt det brød man ellers vælger at smide ud, alene fordi man er i tvivl om brødet stadig er holdbart, men hvor lukke-clipsen med ‘mindst holdbar til’ datoen er forsvundet.