Måske skyldes min naive forestilling om, at ost i skiver simpelthen bare var en ost der er skåret i skiver, at jeg ikke selv spiser ost. Men jeg blev under alle omstændigheder overrasket, da jeg så teksten på denne ostepakning:

Skiver skåret af den hele ost. Så begynder man at tænke...

“Skiver skåret af den hele ost.”

Jeg nægter at tro, at de lyver med hensyn til deres fremstillingsmetoder, så jeg må antage, at det er netop sådan de fremstiller deres skiver: De tager en hel ost, og skærer en skive af den.

Men så er osten jo ikke længere hel, så hvor kommer den næste skive i pakken fra? Det logiske svar må nødvendigvis være (igen med antagelsen om, at fremstillingsmetoden er fuldstændigt som annonceret, in mente): Den kommer fra en anden hele ost. Osv. Osv.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvad de så bruger de mange hele-oste-minus-en-skive til. Måske bliver de skåret i strimler og brugt på pizzariaer og til fremstilling af lasagner?

Tilbage til skiverne: Ville det ikke være mere rationelt bare at skære hele osten i skiver, og så lave ost i strimler af en helt anden ost?

Så skulle de naturligvis ændre teksten til “Skiver fra en hel ost skåret i skiver” og så kan jeg godt se at der ikke er plads nok på etiketten.

Videoklip der kørte på skærme i Burger King. Teksten i bunden af billedet er lidt svær at læse, men der står "ADVARSEL: Det er professionelle som udfører - så prøv ikke hjemme." Jeg var ellers SÅ tæt på at gå hjem og lave kæmpe-bølger i håndvasken, så jeg kunne prøve at surfe.

Flere efter hoppet…

"Advokado olie" i Irma. Og så til en literpris på kun 196.0!

Dinosaurer i gavebutikken i Zoo. Jeg syntes at præsentationen er lidt uheldig, men måske er det bare et forsøg på at give en forklaring på, hvorfor de uddøde.

Og så blev jeg en dag opmærksom på, at Windows XP siger, at jeg ikke må slå min computer. Jeg har siden skiftet til Windows 7. Så er det problem da løst.

Jeg indrømmer det: Der skal ikke voldsomt meget til at more mig.

I dag var jeg en tur i Købehavn. Jeg havde mit lille kamera med, og fik taget billeder af nogle ting der fik mig til at trække på smilebåndet.

Her er resultatet af dagens walkabout

(OK, der sneg sig lige et par billeder med, fra tidligere walkabouts, som jeg ikke har fået hentet fra kameraet)

Træls hvis man har fundet den rigtige størrelse FØR man går til kassen...

I modsætning til alle andre ruder, der er lavet af ... hvad?

Hvis man er træt af smalle styr. Der ruster. Og får tungen til at sidde fast når man slikker på dem i frostvejr!

Og lige om hjørnet: En cykel med dette styr. Som godt kunne være smallere. Hvis man eksempelvis ikke har brug for at have plads til overflødige ting. Så som; hænderne.

*Spooooooooooiiiiiiiiiiiiiiiiing!*

Og så er der majs der ikke er tilfredse med, bare at blive til popcorn. Eller cornflakes. Nej, de læser videre, for de vil BLIVE til noget. Eller er der bare tale om 146 - 208 millioner år gamle majs (fra Jura-perioden)?

I Danmark har vi nogle af verdens gladeste stikkontakter (også selvom de mangler næsen).

Ha’ en rar weekend

På vej hjem kom jeg forbi butikkerne på Hovedvejen, og fik af en eller anden grund kastet et blik på skiltet i dette vindue.

Altså:

Der er tale om en Fodterapeut.

Som tilbyder sterilisationskontrol!

Er det bare mig, eller er fodterapeuten måske ikke det mest oplagte sted at gå hen hvis man lige skal have checket om den sterilisation man har fået lavet, nu også er lavet rigtig?

Nå, der er sikkert en anden, kedeligere, forklaring, men jeg syntes nu det var meget sjovt.

Specielt da jeg så navnet på fodterapeuten: Connie Kølle

Billede i stort efter hoppet

Statsautoriseret fodterapeut Connie Kølle tilbyder kontrol af sterilisationer

(Yep, jeg burde være voksen nu).

Lægen kiggede på mig i kortere tid end det havde taget at komme igennem på telefonen for at bestille tid, og fortalte mig så, at jeg har Rosacea. Rosa-cea? Hvad fanden er det for et bøsset navn?

Da jeg spurgte hvad det kom af var svaret: “Ingenting”. Så jeg har en lidelse med et bøsset navn, der kommer af ingenting.

Ingenting? Jeg har for helvede da opgivet min elskede minimælk, for at se om det havde nogen effekt, cola har jeg også skåret kraftigt ned på, og min yoghurt om morgenen har jeg droppet. Til ingen verdens nytte!

Jeg var tilmed begyndt at mistænke Z for at knalde mig en i panden om natten mens jeg sov, under påskud af at jeg snorker (det gør jeg ikke  – det er noget hun drømmer – jeg har aldrig hørt at jeg snorker), eller fordi hun ville narre mig til at søge læge.

Og  jeg regnede med at det nok var noget der fixede sig selv. Ligesom et snørebånd der går op eller en sten i skoen fixer sig selv, hvis man venter længe nok.

Men jeg opgav mælk for helvede!

Næh nej, nu har jeg fået piller med et bredspektret antibiotikum og antibakteriel creme i stedet.

En lidelse med et bøsset navn, der kommer med ingenting, og som skal behandles med creme!

Creme!

Mig, som HADER creme (hvis creme var beregnet til mænd ville de hedde noget mindre fimset end ‘creme’ og der ville være grus i. Og man ville ikke få fedtede fingre.). Så er jeg sgu ligeglad med at det er på recept.

OK, at der ikke rigtigt er nogen årsag til lidelsen er det nok svært at lave om på, og hvis behandlingen virker er det jo fint, men kunne de for helvede da ikke ha’ fundet et mere maskulint navn?

“Chuck Norris betændelse” eller “Rambo Rødmen” eller i det mindste noget med nogen X’er eller andre kantede bogstaver og fa’me da ikke noget der starter med en tøsefarve og er fyldt med bogstaver med så mange buer!

Naturligvis ikke for min skyld. Jeg er da sikker nok i min egen sexualitet til, at jeg ikke bliver mindre mand af at have  fået diagnosen Rosacea, men andre, mindre maskuline mænd kan da blive hylet helt vildt meget ud af den, når de hører navnet.

Når jeg engang bliver minister for det hele, så vil jeg straks gennemføre en lov der forbyder bøssede navne på lidelser der kan ramme mænd.

(For dem der ligesom jeg ikke havde hørt om Rosacea før: Det er en kronisk betændelseslignende tilstand i huden i ansigtet. Mange har den uden at have fået diagnosen fordi det – ligesom hos mig – ikke er så slemt. Men andre bliver hårdt ramt og kan ikke få bugt med det. Al sympati til dem, mit problem er trods kun synligt helt tæt på.)

Da Scala nu er ved at blive tømt, og alle lejere opsagt, så skal der jo findes en ny anvendelse for bygningen, og Leoparddrengen foreslår at bygningen gøres til Superheltehovedkvarter.

Det er jo indlysende derfor, at vi ikke har nogen superhelte i København: De har ikke noget sted at holde til!

Og Scala-bygningen er jo ideel: Central og med plads til  laboratorier og  træningsfaciliteter og andet som superhelte har brug for.

Leoparddrengen har tilmed startet en underskriftsindsamling, som jeg naturligvis straks har skrevet under på, som nummer 5. Og se, jeg har åbenbart superkræfter jeg ikke kendte til, for min underskrift er usynlig:

Smut så ind og skriv under!

I dag bladrede jeg så gennem billederne og her er de billeder jeg lige fandt liggende på telefonen:

Hvor tit har man ikke stået og ærgret sig over, at ens stikdåser ikke kan spille musik?

Jeg er ikke helt sikker på, hvad "pletfrit vand" er, men det gør mig da lidt nysgerrig...

Den perfekte gave til barnet der er vild med Batmand. Og mangler en madkasse. Og spiser kødben til frokost.

Hvor tit har man ikke ledt efter fjernbetjeningen? ElGiganten har fundet den perfekte løsning: Sæt dem på hovedet! Jeg fandt ikke ud af, om de også kan bruges som hovedtelefoner.

Yep, det er de godt nok. Rart at se at frugter også bliver mærket i overensstemmelse med sandheden.

Jeg var slet ikke klar over, at de spiser grød i helvede. Måske fremstiller de det bare dernede...

Ugens tilbud i ElGiganten: Vælg mellem et HDMI-kabel til 199 kroner eller præcist det samme kabel til 80 kroner mere. Heldigvis hang de ikke lige ved siden af hinanden, for det ville jo bare se dumt ud.

Fona tilbyder DVD-filmen "8 Mile" knap 50 kroner. Eller samme film og "Trainspotting" til ... også 50 kroner. Desværre så det ikke ud til at man kunne få Transpotting alene til 50 kroner, så jeg gik tomhændet derfra.

Sort stofledning i Bauhaus. Desværre skulle jeg bruge rød stofledning.

Efter min mening ikke det meste heldige navn til en øl, men det fik mig da til at smile.

Og dette skilt betyder også noget helt andet end det min syge hjerne serverede som en mulig tolkning, før den huskede at vi var på en tankstation et sted.

Også her var min hjerne helt på afveje, og langt ude i skidtet, selvom vi var i Bauhaus.

Oh, so it's THERE she's living... (oversigt over beboere i en opgang et eller andet sted).

Jeg siger det gerne igen: Der skal ikke så meget til at underholde mig.

Nederst i artiklen var der så nogle billeder med teksten:

“Et par lettere sky pelsdyr havde fået et voldsomt følge, da et stort opbud af lokale interesserede, pressefolk og ministerielt udsendte i går fulgte den første bæverudsætning på Sjælland. Bæverfamilien blev udsat ved vådområdet Holløse Bredning øst for Tibirke kirke”.

Men check lige det sidste billede. Det er fa’men ikke en bæver de fik sat ud i det vådområde, så vidt jeg kan se:

Bæverudsætning? Det er fa'me ikke en bæver de er ved at udsætte der!

(Klik på billedet for at se det i stort)

Ok, flyverdragten kan i teorien godt være lavet i bæver-nylon (hø hø), meeeeeeeen…

Her er et guldkorn fra Peter Skaarup fra DF (fra Politiken.dk) der argumenterer for at få den kriminelle lavalder sænket til 12 år:

“Det er nærmest støbt i masonit på Christiansborg, at man rører ikke ved den kriminelle lavalder.”

Masonit? Masonit er en – ikke særlig holdbar – træplade fremstillet ved at træspåner udsættes for damp og højt tryk.

Er det ‘beton’ han mener?

Jeg kan godt li’ at høre musik når jeg kører bil. Gerne højt. Og gerne noget jeg kan synge med til.

Faktisk har jeg lavet et par CD’er hvorpå jeg skrevet “Den lange synger med”, så er folk ligesom advaret.

I sidste uge var vi et smut i Tyskland. I en autocamper. Med CD-afspiller. Vi havde taget CD’erne med fra vores egen bil, og på vej hjem satte Z den ene “Den lange synger med” CD på, fordi (siger hun) at hun godt kan li’ når jeg synger.

Meeeeeeen pludselig opdagede hun, at CD-afspilleren i autocamperen åbenbart ikke var helt tilfreds med enten musikvalget eller min skønsang:

Gu' vil jeg da ej!

Rebelske som vi var, kl. 02:42 på motorvejen i Tyskland, lod vi alligevel CD’en være i afspilleren.

Og jeg sang ekstra højt! Så kan den lære det!