Tidligere i år var Z i Spanien med hendes Mor.
Og da hun ved at jeg holder meget af Oreo, havde hun hjembragt en masse Oreo som jeg ikke havde smagt før: Oreo med dobbelt fyld, Oreo med hvidt chokolade-overtræk og (trommehvirvel): Oreo med overtræk af lys chokolade, de bedste Oreo jeg nogensinde har smagt. Muuums, hvorfor kan man ikke få Oreo med lyst chokoladeovertræk i Danmark? Jeg kræver svar!
Nå, de nævnte Oreo blev hurtigt udryddet, og tilbage i skabet var der så kun den sidste Oreo-souvenir: En lav-den-selv-Oreo-kage. Den overlevede længe, på grund af to detaljer: Den skulle tilberedes og tilberedningsinstruktionerne var på spansk.
At kagen tilsyneladende ikke skulle tilbredes i ovnen, men i køleskabet var også medvirkende til at Oreo-kagen har overlevet mange længere end noget andet der har stået “Oreo” på, vores guffe-skuffe (som egentlig er en halv hylde i et skab, men ‘guffe-halv-hylde-i-et-skab’ lyder knap så mundret (synes vi)) *).
Fredag aften løb Oreo-kagens held ud, og vi tog pakken ud af guffe-skuffen og gik i gang.










Efter jeg havde ryddet for sne for 22nde gang denne weekend, gik jeg mig en tur.
Seneste kommentarer