Rob's Wæbsait

For et års tid siden besluttede jeg mig til, at jeg ville tabe mig. Eller mere præcist: Jeg besluttede mig til, at jeg ville af med den lille vom der på mystisk vis havde fundet vej til forsiden af min krop.

Nu er mit vægttab åbenbart blevet så synligt at folk begynder at spørge til det (hvilket er fint), men desværre er der også mange der spørger om det skyldes at jeg har været syg (hvilket det ikke gør).

Så derfor skriver jeg nu dette indlæg. Ikke for at blære mig, eller for at fortælle hvordan man taber sig (jeg tror alligevel ikke min ‘metode’ vil virke for ret mange andre), men for at undgå at svare på spørgsmål om jeg ‘har været syg’, og i særdeleshed for at der ikke er nogen af jer der ikke har lyst til at spørge, der går rundt og tror at mit vægttab skyldes sygdom.

Her er de rå facts:

• Indtil Påsken 2011 havde min vægt i en periode ligget omkring de 99 kg, og en enkelt gang været oppe på 101 kg.
• Min vægt er nu under 86 kg
• Vægttabet skyldes hård træning og kostomlægninger
• Jeg har ikke været på slankekur – jeg tror ikke på langtidsvirkningerne af den slags – og jeg har ikke sultet mig.
• Og jeg har ikke været syg

Resten er detaljer:

Læs videre »»»

Som dem af jer der har set mig indenfor det sidste halve års tid måske har bemærket (så tydeligt er det alligevel ikke), så har jeg haft noget rødmen i panden. Det irriterer kun en lille bitte smule, og kun engang imellem, så det var primært af rent kosmetiske årsager at jeg fik taget mig sammen til at ringe til længe, efter at skift af hårshampoo og kostomlægninger ikke havde haft nogen effekt.

Lægen kiggede på mig i kortere tid end det havde taget at komme igennem på telefonen for at bestille tid, og fortalte mig så, at jeg har Rosacea. Rosa-cea? Hvad fanden er det for et bøsset navn?

Da jeg spurgte hvad det kom af var svaret: “Ingenting”. Så jeg har en lidelse med et bøsset navn, der kommer af ingenting.

Læs videre »»»

Ok, måske ikke liv men så i det mindste mine 3 måneder (tror jeg det blev til) som skægabe.

Når jeg har ferie er der tradition (det kan man vist godt kalde det) for at jeg lader mit skæg gro.

Af ren og skær dovenskab.

Men når skægget når en hvis længde, så sker der to ting:

1. Det begynder at klø.
2. Z forsøger at overtale mig til at lade det gro endnu længere.

Denne sommer besluttede jeg mig så til at lade det gro, dels for se hvor lang tid der ville gå før det holdt op med at klø, og dels for at se hvordan det ville komme til at se ud. Og så fordi jeg hentede min datter Julie der efter at have kastet et enkelt blik på mit skæg, sagde “hey, macho”.

Læs videre »»»

Det  lader til, at min datter er kommet i en alder hvor jeg skal forholde mig til, at drenge syntes hun er interessant og – værre endnu – at hun også begynder at syntes at drenge er interessante.

Så, inspireret (niveauet før plagiat) af en amerikansk TV-serie og en liste jeg engang fik pr. mail, er her:

9 regler du hellere må overholde, hvis du vil date min datter

1. Læs videre »»»

Egentlig skulle vi bare have spillet kroket og grillet, men så udviklede det sig lidt.

Først forsøgte vi at flytte skuret (ha!) og derefter besluttede jeg mig til, at vi lige så godt kunne nedlægge det, så det gjorde vi.

(Video efter hoppet)

Læs videre »»»

Jeg fik et brev fra Politiet, for snart lang tid siden, og udbrød spontant at jeg ville skrive  … noget i retningen af nedenstående, til dem.

Selvom min kone opmuntrede mig det bedste hun har lært, fik jeg det aldrig gjort. Men jeg har leget så mange gange med teksten i mit hoved, at jeg besluttede mig til at skrive det ned. Så er det også nemt lige at tilrette og sende, hvis der bliver en næste gang.

Til Politiet

Det var med en del overraskelse jeg kom hjem og fandt et brev fra jer i min postkasse, og jeg var naturligvis spændt da jeg åbnede brevet.

Først: Tak for det tilsendte billede.

Læs videre »»»

Min bil trængte til at blive vasket i går. Eller rettere: Bilen har trængt til at blive vasket længe, og det blev den så i går.

Mens jeg stod og ventede på, at vaskemaskinen inde i vaskehallen skulle centrifugere bilen færdig (eller hvad den nu var i gang med), faldt mine øjne på skiltet ved siden af porten.

Et eller andet sted er det gået galt for Shell (Roskildevej, Albertslund):

Læs videre »»»

Min kære kone blev ramt af influenza tidligere på ugen. Det startede med ondt i halsen, og udviklede sig så derfra.

I starten af forløbet tog hun fat i mig, kyssede mig lidenskabeligt, kiggede mig dybt i øjnene og sagde så: “Nu har jeg smittet dig”. Og det havde hun.

Det er ikke den dødelige version af influenza vi har; den der dræber dig hurtigt; nej, vi har fået den version der holder dig i live så længe så muligt, men samtidig fratager dig lysten til at leve.

Så Z blev smittet først og jeg bagefter. Jeg ved ikke så meget om influenza-virus, men det virker logisk på mig, at Z er blevet smittet med en blanding af svage og stærke vira, og at de svageste så er blevet hos Z, mens kun de stærkeste har haft kræfter til at hoppe videre til mig. Det kræver alligevel lidt mere at hoppe til først den ene vært (Z) og dernæst til den næste vært (stakkels mig).

Rent logisk må det betyde, at jeg er mest syg, men I skal ikke høre mig klage.

Så nu ligger vi begge to syge. Og desværre er Z ikke så god til det der med at være syg samtidig med mig.

Læs videre »»»

5 feriedage kombineret med helligdagene i forbindelse med jul og nytår, gav 16 dages ferie.

16 dage! Dem kan man bare bruge til alt muligt dejligt.

Jeg nød naturligvis hvert øjeblik, men set i bakspejlet: Hvordan fik jeg egentligt brugt de mange dejlige dage?

Herunder ser du et lagkagediagram, der viser hvordan jeg har brugt dagene.

(alle tal er estimerede, men det er nok ikke helt galt)

Læs videre »»»

Under en måned til jul. Det må være på tide at vi fortæller vores juletræ-historie.

Da vi flyttede ind i vores hus, var der på græsplænen et stort grantræ. Nu er vi ikke specielt til grantræer, og bestemt ikke på græsplænen, så vi besluttede os til at grantræet skulle fældes. På et tidspunkt.

Da vi havde lovet at lægge hus til julen 2007 besluttede vi at slå to fluer med et smæk: Fælde grantræet og lade det afslutte sit liv som juletræ.

Som så ofte før, gik tingene lidt anderledes end vi havde regnet med…

Læs videre »»»