Selvom min kone opmuntrede mig det bedste hun har lært, fik jeg det aldrig gjort. Men jeg har leget så mange gange med teksten i mit hoved, at jeg besluttede mig til at skrive det ned. Så er det også nemt lige at tilrette og sende, hvis der bliver en næste gang.

Til Politiet

Det var med en del overraskelse jeg kom hjem og fandt et brev fra jer i min postkasse, og jeg var naturligvis spændt da jeg åbnede brevet.

Først: Tak for det tilsendte billede.

Jeg er meget glad for min nye bil, og er da lidt stolt over, at I også syntes den er så dejlig, at I lige ville tage et billede af den. Jeg er naturligvis også glad for, at I syntes jeg skulle have en kopi af billedet.

Og jeg forstår også godt, at der må være nogle administrative omkostninger, både med at få billedet fremkaldt og finde mit navn og min adresse ud fra nummerpladen, samt naturligvis udgifter til kuverter og porto og så videre, og jeg vil da også gerne være med til at dække disse omkostninger.

Men helt ærligt: Er 1000 kroner for et enkelt billede ikke lige i overkanten?

For det første er billedet ikke særligt godt. Sort/hvidt, grumset og dårligt belyst. Og på en eller anden måde er der kommet en plet over min kones ansigt (hun sidder på passagersædet). Det minder alt i alt mere om et tilfældigt snapshot, end et billede man kan tillade sig at tage 1000 kroner for.

Så derfor returnerer jeg hermed billedet, i fuld tillid til, at I så ikke forventer at jeg betale de 1000 kroner. Selvom beløbet er et udtryk for jeres reelle omkostninger (og det tvivler jeg på) så mener jeg faktisk ikke at I har lov til, at opkræve mig betaling for en ydelse jeg ikke har bedt om. Det gælder i hvert tilfælde hvis postordrefirmaer fremsender ting man ikke har bestilt, så jeg har svært ved at tro at de samme regler ikke gælder for politiet.

Jeg har selv et professionelt spejlreflekskamera – et Nikon – og er ivrig hobby-fotograf, så jeg er i stand til at tage langt bedre billeder end det I har fremsendt til mig.

Tillad mig derfor at give jer lidt foto-tips som sikkert vil hjælpe jer til at tage bedre billeder:

Find et mere interessant sted at tage billederne. Billedet I har taget af min bil, er taget på en af indfaldsvejene til København. Det gør omgivelserne meget rodede, med forstyrrende ting i baggrunden. Jeg kan blandt andet lige se et hastighedsskilt hvor det ser ud som om der står “50″ på (Det må være en fejl: Jeg er helt sikker på at man må køre 60 på hele den strækning. Et kort stykke hvor man pludselig kun må køre 50 km/t  ville jo være en ren fartfælde). Men uanset, så er hastighedsskilte dybt uinteressante: Det er jo bilen det handler om.

Prøv også at placere jer, så man kan se at man bliver fotograferet. Det giver bilisten mulighed for at vælge om han vil se ind i kameraet eller se lidt mere koncentreret ud end jeg gør på billedet I har taget af mig. Jeg ser bare ud som om jeg sidder og keder mig mens jeg følger trafikken. Sæt eventuelt nogle store skilte op som fortæller hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker at få taget et billede af sig selv i sin bil. Eksempelvis ved at bede bilister der gerne vil fotograferes, om at stoppe helt op. Det giver jer også bedre tid til at fokusere ordentligt.

Og hvis billedet ikke teknisk er helt i orden, så lad være med at forsøge at sælge det. Jeg har fælles økonomi med min kone, hvilket betyder at hun inddirekte er med til at betale til både bilen og også til et eventuelt billede. Jeg får hende aldrig til at acceptere at jeg bruger 1000 kroner på et billede hvor der så tilmed er en stor plet over hendes ansigt. Helt ærligt; det ligner simpelthen sjusk med den plet.

Hvis I har lyst, så vil jeg gerne give jer lidt undervisning i, hvordan I tager bedre billeder.

Jeg skal naturligvis have dækket mine omkostninger. Lyder 1000 kroner i timen rimeligt? Vi kan eventuelt lave en klippekorts-ordning.

Skriv til mig, hvis i mener det kunne være interessant.

Med venlig hilsen

Rob

Mens jeg stod og ventede på, at vaskemaskinen inde i vaskehallen skulle centrifugere bilen færdig (eller hvad den nu var i gang med), faldt mine øjne på skiltet ved siden af porten.

Et eller andet sted er det gået galt for Shell (Roskildevej, Albertslund):

“Køretøjet må maksimalt være 5,00 mtr. langt”.

Det kan Golf’en sagtens holde sig under, men jeg læser naturligvis videre (hvad skal man ellers lave, når folk er begyndt at glo åndsvagt på en, bare fordi man bruger antennen man har skruet af bilen, som lyssværd?)

“Ved køretøjer over 5,20 mtr. går sidebørstene ikke ind, og bilens bagende vaskes kun med tagbørsten”.

Hvad fanden skal man med en instruktion der gælder biler der er over 20 cm længere end det maskinen maksimalt kan klare?

Og det konflikter også med tegningerne nederst, for den siger maksimalt 5,20 meter, hvilket jo også udelukker biler over 5,20 meter.

Nogen har tydeligvis fået bytte rundt på nogle mål her.

Godt man har en Volkswagen der er blevet kogevasket.

Bilen må maksimalt være 5 meter lang. Eller 5.2 meter. Og hvis den er over 5.2 meter, så... BESLUT jer for søren!

Så jeg skrev til Super Dæk Service (SDS), der kan meget andet end at skifte dæk, ligger tæt på mit arbejde, og som tidligere har givet mig god service på min bil, og aftalte at jeg kunne stille min bil hos dem søndag aften, og droppe nøglen i deres postkasse, så de kunne gå i gang med at reparere den mandag morgen.

Bilen stillede jeg som aftalt, men derfra gik det slet ikke som jeg havde regnet med…

Jeg hørte ikke noget fra værkstedet i løbet af mandagen, men jeg tog det som et godt tegn: SDS har overholdt alle aftaler de andre gange de har haft min bil, og jeg var sikker på at jeg nok skulle høre noget fra mekanikeren, hvis de fandt ud af at det blev dyrere end ventet.

Kl. 16:31 ringede min mobil, og samtalen forløb nogenlunde sådan her:

SDS-mand: “Hej, jeg ringer fra Super Dæk Service.”
Rob: “Ja, hej”
SDS-mand: “Har du talt med nogen fra os i dag?”
Rob: “Næh, men jeg regnede med at I nok ringede når I var færdige med bilen”
SDS-mand: “Øøøh ja, meeeen… Hvor er den?”

Kort pause og en dyb indånding

Rob: “Hvad mener du, hvor er den? Jeg stillede den på jeres kundeparkeringsplads i går aftes, som jeg skrev til dig.”
SDS-mand: “Der holdt ikke nogen bil”
Rob: “Hvad mener du med, at der ikke holdt nogen bil?”
SDS-mand: “Den var der ikke”

Mere dyb indånding

Rob: “Hvorfor har I ikke ringet til mig noget før, da I opdagede at bilen ikke var der som jeg havde skrevet til jer?”

Jeg kan mærke optrækket til en svag panik!

I løbet af få sekunder løb følgende scenarier gennem mit hoved:

Bil stjålet. Forsikringsselskab afviser at yde erstatning, dels fordi nøgle var smidt i postkasse, dels fordi tyveri af bil først anmeldes mange timer efter det er sket. Og naturligvis fordi forsikringsselskabet har en undtagelse i deres betingelser, der specifikt omfatter grå Golf’er der ellers har kørt fint, men som efterlades alene på p-pladser ved værksteder tæt på eget hjem.

Bil i mellemtiden transporteret til tidligere østland. Dele af bil nu flyttet til andre Golf’er, så der kører et stort antal Golf’er rundt i tidligere østland med dele i sølv metallak eller kabine med sportspakke. Fra radio via højttalere der alle tidligere var mine, lyder nu musik jeg ikke kender på et sprog jeg ikke forstår.

Alle dele med stelnumre fra bilen, og andre dele der kan spores, er omsmeltet til metaldele der nu er placeret i person-miner, der blot venter på at blive trådt på af børn, så metaldele fra min Golf kan lemlæste deres uskyldige kroppe.

Alt sammen fordi jeg smed min nøgle i postkassen ved værkstedet.

Dyyyyyyyyyyb indånding.

Rob: “Har I fundet nøglen?”
SDS-mand: “Næh, der var heller ikke nogen nøgle”

Jeg ved ikke om jeg havde fået et skud adrenalin, der fik mig til at tænke hurtigt, men pludselig kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde kunnet finde postkassen ved porten til værkstedet som jeg ellers havde fået beskrevet, og derfor havde lagt nøglen i postkasse ved indgang til check-in.

Rob: “Det ER da jer der ligger lige overfor Røde Mølle, ikke?”
SDS-mand: “Nej, det er Super Dæk Service i Albertslund. Vi er Super Dæk Service Glostrup!”

Og det var så forklaringen. Jeg havde mailet med den forkerte SDS-afdeling! Fandme dumt af mig.

Jeg forsøgte omgående at ringe til det SDS Albertslund, der jo formentlig havde undret sig over, hvad det var for en idiot der havde dumpet både bil og nøgler hos dem, uden aftale, men telefonerne var lukket fra kl. 16:30.

På vej hjem fra arbejde, en times tid senere, cyklede jeg forbi SDS Albertslund, for liiiiiiige at se at min bil holdt hvor jeg havde smidt den.

Det gjorde den ikke.

Da der var HELT mørkt, også inde på værkstedet, var det også umuligt at se om der i det hele taget holdt nogen biler inde på værkstedet.

Og det eneste lys jeg havde med mig, var lyset på min cykel. Som naturligvis ikke kan lyse, men kun blinke. Og kun når hjulene drejer rundt.

Så hvis nogen har passeret Super Dæk Service i Albertslund, mandag omkring kl. 17:30, så har de kunnet se en mand stå med en cykel på den ene skulder, mens han med den modsatte hånd drejede febrilsk rundt på forhjulet, for at få forlygten til at blinke kraftigt nok til, at han kunne se om hans bil holdt inde på værkstedet.

Det var stort set umuligt, men jeg fik da overbevist mig selv om, at lyset blev reflekteret af en nummerplade lige inden for porten, hvor man lige kunne skimte noget der med lidt godt vilje godt kunne ligne et Z, og sådan et er der på min nummerplade.

Vel hjemme skrev jeg så til Super Dæk Service Albertslund og forklarede at jeg havde dummet mig, og spurgte om de kunne hjælpe mig med min bil.

Kl. 07:42 tirsdag morgen ringede min telefon. SDS Albertslund havde egentlig ikke tid til min bil, men de ville prøve at hjælpe mig alligevel, også fordi de syntes det var for dårligt af SDS Glostrup, ikke at reagere på den manglende bil.

Og på det tidspunkt havde SDS allerede prøvekørt min bil, konstateret at det ikke var lambdasonden, og bestilt en ny luftmassemåler, som jeg naturligvis ikke skulle betale for, hvis det viste sig at der ikke var noget galt med.

Jeg har godt nok ikke set min bil siden søndag, men jeg ved at den er gode hænder. Nu.

Og jeg ved at jeg altid skal huske at kontrollere, at jeg har smidt min bil det rigtige sted.

Denne gang var det fordi bilen var begyndt at hakke lidt i det når den kom over 110 km/t at jeg besluttede mig til at skifte benzinfilteret. Det var faktisk ikke så voldsomt svært igen, ikke mindst fordi jeg fandt denne beskrivelse.

Desværre fjernede det ikke helt problemet, men nu hakker den da først i det når den kommer over 140 km/t (hvilket jeg naturligvis har konstateret på en lukke testbane jeg har i baghaven).

Måske er det på tide at skifte benzinpumpen, men den koster ca 2.000 DKK, og der skal bruges specialværktøj til at fjerne og montere den .

Til gengæld er jeg nu blevet den lykkelige ejer af to opklodsningsbukke, så hvis du har brug for, ikke at komme i klemme under din bil, så sig til 

I dag var det så forlygten på Golf’en der skulle skiftes. Værkstedet ville have over 2.500 DKK for den opgave, men jeg fandt et sæt forlygter (brugte, men stort set som nye) for 600 DKK.

Opgaven viste sig at være lidt større end jeg havde ventet, men lidt over en time (og en knækket skue og en ødelagt skruetrækker) senere var forlygten skiftet.

Det viste sig nemlig, at man skal afmontere en stor del af fronten – kølergrill og kofanger/spoiler – før man kan skifte forlygten. Heldigvis fandt jeg en video på Utube der viser hvordan man fjerner fronten (godt nok på en GTI, men princippet er det samme) og så var det bare at gå i gang.

Et-øjet Golf

Ny lygte forsynes med nye pærer. Gammel lygte bruges som 'facitliste'

Efter alt var monteret, viste det sig, at motoren der bruges til at regulerer højden på lyskeglen (hvis man fx. har noget tungt bag i bilen) var fjernet fra den ‘nye’ lygte. Heldigvis havde jeg været kvik nok til at gemme motoren fra den gamle lygte, og kunne sætte den i, uden at skulle pille hele bilen fra hinanden igen. Og jeg knækkede kun én skrue, og ødelagde kun én skruetrækker (og bandede kun ca 8 gange, hvilket er en personlig rekord). Alt i alt en noget større operation end i går, hvor jeg ‘bare’ skiftede luftfilter på bilen (og to eger på min cykel ) Ja, man kan godt bruge sin ferie på at lege Den Lille Mekaniker (når bare lige man får konen til at hjælpe med at skubbe fronten på plads igen).

Jeg blev naturligvis ædende ond. Ingen af os kunne huske om antennen sad på bilen da vi kom hjem fra B & Ak, så vi vidste ikke om hærværket var sket før eller efter vi kom (sent) hjem.

Vi går derefter over for at handle, og først da vi kommer tilbage opdager jeg, at Z’s cykel også er væk. Der røg mit humør helt hen på ‘fandefnuckmeædendeond‘.

Nå, lidt optimistisk er man trods alt, så jeg laver følgende antagelse: Der må have været mere end én person, for man har vel ikke nosser til BÅDE at brække vinduesvisker og antenne af bilen OG derefter stjæle cyklen. Og hvis der er mere end en, men kun hugget en cykel, så er der en chance for at den ligger i nærheden.

Så jeg tog min egen cykel, og cyklede op til stationen, for at starte min søgen dér. Masser af cykler, også et par stykker der så stjålne ud, men ikke Z’s cykel. Videre langs stationen, rundt om centeret, omkring rådhuset men stadig ingen cykel.

Besluttede mig til at køre hent til brandstationen, og ud på Hovedvejen og tage op langs Ring 3, for at komme på den anden side af huset. De kunne jo være gået/cyklet en anden retning end jeg havde regnet med.

Og pludselig lå den der , en smidt cykel som – da jeg kom tæt på – viste sig at være Z’s.

Så jeg blev modtaget som Den Store Jæger da jeg kom cyklende hjem med Z’s cykel ved min side. Indkøbskurven var lidt ramponeret, men det kunne rettes op med lidt kvindelig muskelkraft (yeah, min kone KAN den slags), og cykellåsen – der var ubeskadiget (så cyklen har nok ikke været låst ordentligt) fik en tur med WD40 så den igen fungerede næsten som en ny.

Søndag fik jeg så sat et beslag på lågen ind til haven, så hængelåsen kan sidde på ydersiden. Det gør det lidt lettere at sætte cyklerne ind i haven, når man ikke først skal ind gennem huset, og ud gennem haven, for at låse lågen op.

Og mens jeg gjorde det, havde jeg mange livlige fantasier om, hvordan jeg jagede cykeltyv og hærværksmand med et baseballbat i den ene hånd, og en batteridrevet rundsav i den anden.

Rundsaven naturligvis bare for at skræmme livet af narhovedet der lavede hærværk på min bil. Men hvis jeg får fat på ham, brækker jeg fan’me hans antenne af.

Sjovt så mange tanker der kan løbe gennem hovedet på en, i de sekunder der går fra man trykker på dørtelefonen for at åbne gadedøren, til manden der skulle forkynde stævningen stod ved vores dør:

Er det noget med huset? Noget med bilen? Hvor fuld var jeg i grunden til den julefrokost, og var der nogen der blev gravide ?(joke!! )

Forkyndelsen var fra retten i Roskilde (Er det mon noget med Julie?) og viste sig ‘bare’ at være en indkaldelse som vidne i den sag hvor min bil blev totaltskadet, tilbage den 11. maj i år.

Noget kan tyde på at ‘modparten’, som det så smukt hedder i fagsproget, ikke er enig med politiet i, hvad der skete. Hun havde ellers påtaget sig hele skylden.
Men så længe jeg kun er indkaldt som vidne, så er det vel ok, selvom jeg da hurtigt på den indre biograf kunne se for mig, hvordan den smarte advokat fik vendt hele sagen, så det hele pludselig var min skyld. YOU CAN’T HANDLE THE TRUTH, råbte Jack Nicholson pludselig i mit baghoved ;o)

Nå, der er naturligvis langt fra de amerikanske film (og ikke mindst min fantasi ) til de danske retslokaler.

Retsmødet er den 21. november kl 10.35, og jeg får mindst 80 kr. for min tid. Vildt. Til gengæld skal jeg så “genopfriske [mit] kendkab til sagen” og eventuelt tage hen til de steder, hvor begivenhederne skete.