Diskussioner min kone og jeg har haft

En dag udbrød min datter spontant: “Du og Z har simpelthen de mest underlige diskussioner”. Det var efter en diskussion om noget så trivielt som kvantemekanik.

Nu kan man næsten ikke længere tillade sig at kalde hende for et barn, og hun var formentlig ikke voldsomt beruset, men der var nu alligevel sandt det hun sagde. I hvert tilfælde hvis vi husker at “underlige” faktisk bare betyder at vi diskuterer ting som måske ligger liiiiidt ude i perferien i forhold til de diskussioner andre ægtepar har.

Z og jeg diskuterer gerne. Og længe. Og højtrøstet. Ofte om ting som udefra set kan syntes lidt overflødige, men dét er de naturligvis ikke. Så ville vi jo ikke diskutere dem, det siger jo sig selv.

Diskussionerne kan alt fra ting vi egentlig er enige om (men måske har lidt forskellige syn på) til diskussioner der ender med trusler om at en kuffert vil blive pakket (enten ens egen, eller den andens).

Alle hjælpemidler tages i brug: Opkald til mødre og svigermødre, Google, Wikipedia, IMdB, tegninger, viften med arme og ben, og så naturligvis råberi på forskellige niveauer. Og ind i mellem lammere og slag på skinnebenet (jeg har følsomme skinneben!).

Nogle af diskussionerne bliver aldrig glemt (enten fordi de har været interessante eller vigtige – eller fordi vi begge stadig mener at have ret) og andre diskussioner bliver hurtigt glemt.

Men for at de ikke alle skal blive glemt, er her:

Eksempler på diskussioner min kone og jeg har haft

Kan rum foldes, og hvor mange dimensioner er der?

Her står vi lidt fra hinanden. Jeg kan forestille mig op til 5 dimensioner, og Z bliver ophidset (og ikke på den gode måde) så snart jeg omtaler tiden som den 4. dimension. Og bare jeg siger “foldede rum”, truer Z med at folde mig en på bærret.

Hvilke dyr i Zoo kan gemme en lille dreng i deres bur/indhegning?

Denne diskussion blev udløst af en nyhed i Radioavisen om en dreng der var forsvundet i Zoo (han blev fundet i god behold), mens vi kørte i bil, og optog os så meget, at vi endte med at misse vores afkørsel og derfor ankom til den fest vi skulle til, med 45 minutters forsinkelse. Svaret er i øvrigt: Ulvene (de kan grave de dele ned, de ikke kan spise).

Skulle man puste eller suge i proppen til den the-kedel mine forældre havde da jeg var barn, for at få den til at fløjte?

Denne diskussion havde vi forleden, og undervejs fik vi ringet til både min Mor og min Lillesøster (ingen af dem var til nogen hjælp) og til sidste ringede min Far tilbage til mig (men der var Z ikke længere til at overbevise). Det rigtige svar er i øvrigt – noget ulogisk – at man skulle SUGE. Z tror mig ikke. Vi skal nu besøge isenkræmmere indtil vi finder en kedel mangen til den mine forældre havde da jeg var barn, så vi kan teste. Og nej, det er ikke at gøre for meget ud af det.

Fik ekspedienten sat byttemærke på den gave Z købte i H&M?

Denne diskussion udviklede sig til et væddemål. Jeg mente at der var byttemærke på, selvom jeg slet ikke havde været med ude og købe gaven, men Z kunne ikke huske at hun havde set der blev sat byttemærke på gaven i H&M. Vi kunne først afgøre væddemålet når gaven blev åbnet af fødselaren i Sverige, og indsatsen i væddemålet blev så, at taberen skulle spise færgebilletten på returfarten. Den var lamineret og fuld af tryksværte, og jeg skal hilse fra Z og fortælle, at sådan en smager grimt.

Er lys en partikel eller en bølge?

Ja, det er noget så trivielt som dem gode gamle partikel/bølge-dualitet (naturligvis med udgangspunkt i dobbeltspalte-eksperimentet), som alle ægtepar vel har diskuteret fra tid til anden (?), og som også dukker op hos os, ind i mellem. Men vi stopper som regel før vi når ud og diskutere Heisenbergs usikkerhedsprincip og Schrödingers kat. Jeg mener i øvrigt at lys hverken er en bølge eller en partikel, men at der er en 3. tilstandsform, som bare ikke er opdaget endnu. Her viser Z som regel tegn på at ville anvende en slag/spark dualitet mod mit skridt.

Hvilken rækkefølge knive, skeer og gafler skal ligge i skuffen?

Her ser man hvad der sker, når to indarbejdede systemer kolliderer. Her mente jeg at knivene skulle ligge længst ude i den ene side, så man kunne søge sig frem til placeringen af gaflerne uden at kigge (ved siden af knivene, og man kan jo altid mærke på skaftet når der er tale om en kniv) med skeerne på den sidste plads. Det ville også placere knive og gafler ved siden af hinanden, så man hurtigt kan få fat i et ‘sæt’. Z mente derimod, at gafler skal ligge længst til venstre med skeer i midten og knive længst til højre “for sådan lægger man dem når man dækker bord”. Så sådan ligger de nu. Selvom vi sjældent får dessert.

Hvorfor kan et digitalkamera ikke helt automatisk tage et billede af tingene som man ser dem?

Alle har vel prøvet at tage et billede hvor noget er for mørkt eller for lyst. Eller hvor hovedmotivet er korrekt belyst eksempelvis af blitzen mens baggrunden bare er kulsort. Eller hvor blitzen har lyst alt i billedet op så man slet ikke fornemmer den hyggelige stemning der var da billedet bliver taget. “Det må være muligt at lave et kamera der tager billeder ligesom man ser” insisterer Z. Her forsøger jeg så at forklare hvor fantastisk et optisk ‘instrument’ vores øjne er, og hvor mange gange øjne og hjerne i skøn forening laver ‘justeringer’, så vi kan se det vi fokuserer på. Efter en af mine berygtede 10-minutters forklaringer svarer Z så: “Det må være muligt at lave et kamera der tager billeder ligesom man ser”.

Andre diskussioner vi har haft:

  • Hvordan kolera virker på kroppen, og om man kan vaccinere mod kolera (og om man kan vaccinere mod både virus og bakterier).
  • Hvorfor en metalkugle larmer når den kører over et glasbord.
  • Måder rene viskestykker skal foldes på (vi har to forskellige størrelser).
  • Ditto, håndklæder (endnu flere størrelser).
  • Hvorfor det er nødvendigt at skifte gear og hvornår man skal skifte gear når man kører bil.
  • Om alle ser farver på samme måde (gentagne gange).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *