Feb 022010
 

Forleden begyndte vores opvaskemaskine at bippe på en ny og dyr måde.

Frem med manualen: Fejlkode 30, luk for vand, sluk for opvaskemaskine, kontakt servicecenter.

Så dem ringede jeg til i dag, og samtalen forløb nogenlunde således:

Dame i ‘service’-center: Electrolux Service-center, hvad kan jeg hjælpe med?

Mig: Davs, jeg hedder Robert Winther, jeg har en opvaskemaskine der viser en fejlkode 30, som betyder at jeg skal kontakte jer.

Dame i ‘service’-center: Hvilken model er der tale om?

Mig: [Læser modelnummer fra manualen]

Dame i ‘service’-center: Hvilket serienummer har maskinen?

Mig: Øh, serienummer? Er det ikke nok med modelnummeret?

Dame i ‘service’-center: Nej, jeg skal også bruge serienummeret.

Mig: Men jeg sidder på mit arbejde. Jeg har ikke lige serienummeret ved hånden…

Dame i ‘service’-center: Det står på indersiden af lågen.

Mig: Øh ja, men jeg er på arbejde, og lågen sidder på opvaskemaskinen, og opvaskemaskinen står derhjemme.

Dame i ‘service’-center: Så må du ringe når du står ved opvaskemaskinen

Mig: Men I har vel kun åbent indenfor almindelig arbejdstid?

Dame i ‘service’-center: Vi har åbent mandag til fredag fra 8 til 16.

Mig: Altså når folk er på arbejde. Kan I ikke sende en tekniker uden at I har et serienummer?

Dame i ‘service’-center: Nej.

Mig: Øh, det har jeg da aldrig hørt om før.

Dame i ‘service’-center: Men du kan også kontakte os via mail.

Mig: Fremgår mailadressen af brugsanvisningen?

Dame i ‘service’-center: Nej, men den kan du få af mig.

Mig: [får mailadresse og siger lidt forvirret 'tak for hjælpen']


Er reservedele til Electrolux virkelig forskellige, ikke bare på modelniveau men helt ned på et niveau hvor det er nødvendigt at have serienummer før man kan sende en tekniker?

Min ToDo liste er nu udvidet med:

  1. Finde serienummer på indersiden af låge på opvaskemaskine (Done!)
  2. Beslutte mig til, om jeg har fat i det rigtige ‘service’-center.

(Hvis jeg ringer til samme servicecenter igen, så regner jeg med at de kan sende en tekniker allerede dagen efter. Jeg mener: Hvis de ikke kan sende en tekniker fra dag til dag, hvorfor kunne jeg så ikke få en aftale på plads, mod at jeg lovede at give dem serienummeret efterfølgende, men før teknikeren var på vej ud til mig?)

Share Button

  5 Responses to “Electrolux kunde-‘service’”

  1. Ja, de er forskellige, åbenbart – jeg havde en lignende oplevelse med dele til et køleskab (også Electrolux). Hvor jeg var inde på nettet og søge efter reservedele (sådan en bundskuffe der var gået i stykker).

    Og der var det ikke nok med modellen, man skulle også kende et serienummer eller lignene, for at kunne finde ud af dimensionerne og den rette skuffe.

    Det er lidt efter hukommelsen – og nogle år siden – men det var noget i den stil. Jeg fandt det også ret mærkværdigt.

  2. Den med Electrolux er bare typisk – ha ha ha

  3. Hej Robert! Jeg har selv arb. med reservedele i 8 år, og også hjulpet til i serviceafd. Prøv at læse i din brugsanvisning, der står sikkert hvad du skal oplyse, når du ringer til et servicefirma. Der hvor jeg arbejdede, kunne en maskine hedde det samme, men der kunne sidde 4 forskellige reservedele af samme del, alt efter servicenummeret. En kode 30, kan sikkert være flere forskellige ting, og en servicemontør kommer ind efter endt arbejde, og fylder vognen med reservedele til lige netop de maskiner han skal ud til. Hvis han skal køre to gange ud til dig, koster det også dig to x kørsel og tid. Og så skal han finde en ny tid til dig. Dobbelt arbejde til ham og dobbelt pris til dig. Så damen gjorde det rigtige. Men ikke før man selv har prøvet, at sidde med tingene, kan man udtale sig om det. Det er tidskrævende og dobbeltarb. på den måde du ville gøre det.

  4. Hej til Electrolux

    Jeg købte et no frost skab for godt 3 år siden , efter knab to år virket det ikke og mine vare måttet smides ud
    grunde for lav tempertur der kom fra den ene dag til den anden
    en montør der var hjemme sagde jeg skulle slukke mit skab ned i to døgn og tænden det igen da han mente jeg måske ikke havde lukket døren til frys 100 procent , men det ved jeg den har været da jeg bor alene og ingen andre har været i min frysser

    Jeg tænkte der efter , det kan da ikke være rigtig at fordi det er no frost at det så kan ske med det samme af frys ikke virker af den grund ?

    Det ved jeg det ikke sker , da jeg har familie med små børn der ofte selv går i frysser efter is og det hender de ikke har fået lukke døren helt , det eneste der sker er at der kommer frostrim i som dog forsvinder igen

    Nu er det så sket igen og ked af det blev jeg , jeg ringet igen fik det svar at jeg måske selv skulle betale 800 kr hvis montøren ikke kunne finden en fejl , det havde jeg ikke råd til så jeg slukket som fortalt af damen i telefonen
    Derfor måtte jeg smide for mange penge ud igen da maden var halv optøet og skabet skulle jeg slukke igen , det vil så sige at mange vare fra køleskabet også må smidet ud

    Jeg slukket skabet indnu engang , da der intet vand kom ud af betydning ringet jeg igen til firmaet og fik at vide de ville sende en ud og tjekke men dog først efter 5 dage , igen ude køl og frys

    Til min forbavsels skulle jeg igen tænde mit skab så de kan måle om det virker , det vil jo så sige at det gør det måske igen som sidst , men hvor længe ?

    Jeg er meget skuffet over det skab , jeg betalte for at det skulle afrime af sig selv , jeg skal nu fremover tænke efter nogle månders brug selv må evt afrime eller slukke

    Det kan simpel hen ikke være rigtig

    Jeg fik dog betalt for mine ødelagte madvare sidst selv om der ingen fejl fandt ?,men det må der havde været

    Jeg syntes det er et dårligt skab som skulle byttet til et der virker som jeg har betalt for

    Hilsen Lis

  5. En ps. til forri kommetar

    TØR JEG FYLDE køl og frost op igen ? det er jo er menningen med køl og fryssom som jeg har betalt for til samme brug

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>