Nu er mit vægttab åbenbart blevet så synligt at folk begynder at spørge til det (hvilket er fint), men desværre er der også mange der spørger om det skyldes at jeg har været syg (hvilket det ikke gør).

Så derfor skriver jeg nu dette indlæg. Ikke for at blære mig, eller for at fortælle hvordan man taber sig (jeg tror alligevel ikke min ‘metode’ vil virke for ret mange andre), men for at undgå at svare på spørgsmål om jeg ‘har været syg’, og i særdeleshed for at der ikke er nogen af jer der ikke har lyst til at spørge, der går rundt og tror at mit vægttab skyldes sygdom.

Her er de rå facts:

• Indtil Påsken 2011 havde min vægt i en periode ligget omkring de 99 kg, og en enkelt gang været oppe på 101 kg.
• Min vægt er nu under 86 kg
• Vægttabet skyldes hård træning og kostomlægninger
• Jeg har ikke været på slankekur – jeg tror ikke på langtidsvirkningerne af den slags – og jeg har ikke sultet mig.
• Og jeg har ikke været syg

Resten er detaljer:

Set i bakspejlet kan det godt undre mig lidt, hvordan de pludselig kunne stå være 99 kg (og en decimal) der lige pludselig stod på vægten når jeg stod på vægten. Ikke fordi jeg synes jeg har spist specielt sundt (det har jeg ikke!) eller fordi jeg synes jeg har gjort meget for at holde mig i form (det har jeg heller ikke!) men mere fordi det pludselig gik op for mig at jeg jo vejede meget. Meget for meget, faktisk.

Men egentlig var det ikke vægten der satte mig i gang, det var den lille vom jeg havde fået opbygget. Se lige dette lidet flatterende billede som min kære Møgunge har uploadet af mig på Facebook:

Ikke den mest charmerende vinkel, og propertionerne er nok også lidt overdrevne (mine arme er sgu ikke større end mit hoved), men sådan så jeg ud i et uopmærksomt øjeblik i julen 2009 (og det var sikkert ikke meget bedre i julen 2010).

Så det var vommen jeg havde flest komplekser over, selvom jeg ikke helt forstod hvorfor flere af mine venner, som jeg var sikker på, vejede næsten det samme som jeg, påstod at de ikke vejede noget-tæt-på-99-kg.

Kort før Påsken sidste år (2011) besluttede jeg mig derfor til at købe en ny mountainbike, og den faktisk dagen før Langfredag.

Der blev kørt rigtigt mange kilometer på den cykel hen over foråret og sommeren, og vægten begyndte også så småt at krybe derned ad. Det gav mig naturligvis blod på tanden. og jeg begyndte også at kigge lidt på kosten.

Med mountainbike efter en tur i skovene ved Furesøen, Lyngby Sø og Bagsværd Sø. Det er nok svært at se, at jeg allerede har tabt mig lidt dér.

Da det blev efterår besluttede Zanni sig til at melde sig ind i et træningscenter der var åbnet i nærheden, og hun foreslog at jeg også meldte mig ind, når det begyndte at blive for koldt til de lange ture i skoven på mountainbiken.

Så det gjorde jeg. Og fik lidt mere blod på tanden, efterhånden som vægten krøb længere nedad.

Jeg begyndte at kigge noget mere på kosten, og har forsøgt at følge disse simple regler:

• Jeg holdt op med at spise, lidt før jeg var mæt, og kunne konstatere at jeg alligevel endte med at føle mig mæt, 10 minutter efter.
• Jeg skiftede cirka en 1/3 af min mad ud med grøntsager, primært rå, revne gulerødder (det er en af de få grøntsager jeg kan li’).
• Jeg skar kraftigt ned på slik og kager (kun til festlige lejligheder tager jeg lidt).

En bonus ved træningen i fitnesscenteret er for mig, at jeg føler mig mindre sulten når jeg kommer hjem fra træning. Selvom jeg godt ved at træning nedsætter appetitten virker det lidt ulogisk på mig at jeg kan være sulten før jeg tager til træning (så snupper jeg lige et glas mælk) og så ligefrem kan have mistet appetitten når jeg kommer hjem.

Jeg træner typisk 2½ time når jeg træner (½ time på cross trainer, og så vægttræning for resten), og jeg har været afsted 4-5 gange om ugen. Det er jeg nu ved at skære ned til 3 gange pr. uge, da jeg ikke har brug for at tabe mig ret meget mere (jeg har stadig nogle gram fedt på maven, som jeg vil se om jeg kan komme af med) og primært forsøger at bygge muskler på.

Sådan så jeg ud den 7. januar:

Hurtigt snapshot, tager af Zanni, da jeg var på vej til træning den 7. januar. Der er røget yderligere cirka et kilo siden. Ja, det er en håndvægt i baggrunden.

Da jeg startede var mit mål 90 kilo, for det troede jeg ville være nok til at hele maven var væk, men da det gik så let for mig med at tabe mig (da det gik hurtigst tabte jeg cirka et par kilo for hver 3 uger) fortsatte jeg, for jeg vil gerne lige have det sidste fedt af maven. Nu er vægten ikke så vigtig mere, for jeg har også fået bygget lidt muskler på, og de vejer som bekendt lidt mere end fedt.

Så jeg er ved at være hvor jeg gerne vil være, rent vægtmæssigt, og jeg har det rigtigt godt med resultatet.

En ulempe er, at alle mine bukser pludselig var for store. Jeg har været ude og købe mig 3 nye par bukser, og fået syet et par af mine bukser til et af mine jakkesæt ind. Alle bælter har fået ekstra huller (indad!) og et bælte jeg ellers ikke havde kunne bruge i flere år, var pludselig perfekt i størrelsen.

Julie brokker sig sig over, at jeg ikke længere har en lille vom hun kan kramme (det kunne hun åbenbart ellers godt lide) og selvom Zanni ind i mellem udtrykker sin utilfredshed over, at jeg nu kun er knogler og muskler, når vi skal putte i sengen, så har hun været en fantastisk motiverende undervejs, vel også fordi hun har kunnet se at jeg har haft det rigtigt godt med at tabe mig.

Så den største ulempe ved mit vægttab er faktisk, at jeg overraskende ofte har været nødt til at svare på spørgsmål om jeg har været syg.

Men det har jeg ikke. Jeg har bare arbejdet hårdt på at tabe mig

Et af billederne huskede jeg tydeligt, men ikke som det blev præsenteret i artiklen:

Billedet som det blev præsenteret på tv2.dk i artiklen "Husker du disse billeder fra 2011?"

Men jeg huskede billedet som langt bedre end det blev præsenteret i artiklen, og et andet sted på TV2.dk fandt jeg det oprindelige billede:

Billedet som det oprindeligt blev præsenteret på tv.dk (klik for at se i stort).

Hvordan kan man lave en artikel om nogle af de mest mindeværdige billeder fra 2011 og så samtidig beskære disse billede så de slet ikke ser ud som de gjorde oprindeligt?

Tag jer nu sammen, TV2!

Et af hans Gruk har jeg ledt efter længe – så længe at jeg var blevet i tvivl om det nu også var et Gruk, eller om forfatteren var en helt anden. Jeg kunne huske essensen, men desværre hverken titel eller den præcise tekst.

I dag fandt jeg så en engelsk tekst, der havde samme pointe som Piet Hein’s Gruk, men slet ikke formuleret som Piet Hein’s Gruk. Straks jeg så det,vidste jeg  hvad jeg skulle søge efter for at finde det, nemlig Beslutnings Gruk.

PSYKOLOGISK HUSRÅD
Stejler man foran et vanskeligt valg
Og vil ha det afgjort prompte,
Er det et såre fornuftigt princip
At platte og krone om det.

Ikke at valget skal ske pr. hazard,
Imens man selv sidder og måber,
Men; lige når mønten er kastet til vejrs,
Så véd man præcis, hvad man håber.

Piet Hein har selv oversat det til Engelsk, og så er det lige så elegant:

Whenever you’re called on to make up your mind,
and you’re hampered by not having any,
the best way to solve the dilemma,
you’ll find, is simply by spinning a penny.

No – not so that chance shall decide the affair
while you’re passively standing there moping;
but the moment the penny is up in the air,
you suddenly know what you’re hoping.

Det er da et smukt og godt råd. Og nu ved jeg altid hvor jeg har teksten.

Og da hun ved at jeg holder meget af Oreo, havde hun hjembragt en masse Oreo som jeg ikke havde smagt før: Oreo med dobbelt fyld, Oreo med hvidt chokolade-overtræk og (trommehvirvel): Oreo med overtræk af lys chokolade, de bedste Oreo jeg nogensinde har smagt. Muuums, hvorfor kan man ikke få Oreo med lyst chokoladeovertræk i Danmark? Jeg kræver svar!

Nå, de nævnte Oreo blev hurtigt udryddet, og tilbage i skabet var der så kun den sidste Oreo-souvenir: En lav-den-selv-Oreo-kage. Den overlevede længe, på grund af to detaljer: Den skulle tilberedes og tilberedningsinstruktionerne var på spansk.

At kagen tilsyneladende ikke skulle tilbredes i ovnen, men i køleskabet var også medvirkende til at Oreo-kagen har overlevet mange længere end noget andet der har stået “Oreo” på, vores guffe-skuffe (som egentlig er en halv hylde i et skab, men ‘guffe-halv-hylde-i-et-skab’ lyder knap så mundret (synes vi)) *).

Fredag aften løb Oreo-kagens held ud, og vi tog pakken ud af guffe-skuffen og gik i gang.

Som nævnt var instruktionerne på spansk:

Parlez Sie España?

Jeg forsøgte at sende billedet af  instruktionerne til Google Goggles, der ellers kan tolke tekst OG oversætte den, men der var vist for meget tekst, så det endte med at Z, som på mange områder har mere tålmodighed end jeg, møjsommeligt indtastede den spanske tekst i Google Translate.

Klik her for at se resultatet!

Jeg var imponeret (både af Z og af Google).

Der er måske nogen af jer der undrer jer over, at hun ikke valgte at oversætte det til dansk, så I får lige den danske oversættelse fra Google Translate her:

Varme til at smelte 25 g smør i en container, uden at det i kog. Fjern fra varmen og tilsæt indholdet af posen basen mix. Dæk bunden af pan, i forvejen er skyllet og tør, og med hjælp af en ske spredning og tryk meget kraftigt, så det er jævnt fordelt. Lad i køleskabet, mens du forbereder cremen. Opløs indholdet af metalliske posen i 250 ml meget kold mælk (i køleskab). Pisk på medium-høj hastighed i 2-3 minutter med en el-mixer. Spred blandingen allerede udarbejdet base og glat overflade ved hjælp af en spatel eller ske. Opdel indholdet af posen på den lille metalliske forberedt creme. Unmold Instruktioner: Lad i køleskabet mindst en time før servil. Paze spidsen af ​​en kniv omkring kanten af ​​panden før at afmontere. Slids i siderne af formen ved hjælp af fanerne angivet med pile. Forsigtigt adskiller siderne af formen, og din kage er nu klar til at tjene. Tip: Hvis du vil consurmir denne kage i et minimum ventetid, orlov for 15 minutor i fryseren. Men hvis du ønsker køligere, er det tilrådeligt at forlade ½ time. Også du kan efterlade at køle i køleskabet, og tjene dig efter 2 timer, når det er koldt.

Hvabehva’?

Derfor blev det engelsk, som ikke var helt så håbløst, og krævede lidt færre gæt.

Desværre er der ikke nogen billeder fra selve processen, men vi morede os bravt, og efter et par timer i køleskabet stod vi så med resultatet:

Det ligner jo en Oreo på en prik! Bare i stor!

Lad os kaste et blik på kassen, så I kan se hvordan vi bare ‘nailed it’:

Forsiden af kageæsken. Var det ikke for teksten henover kagen, så kunne man tro at det var den vi lavede.

Her er vores kage med et tværsnit, så ligheden bliver endnu mere slående:

Find en eneste forskel mellem vores kage og den på pakken. Bare een!

Den smagte i øvrigt næsten som den så ud, så resten af kagen står stadig i køleskabet.

Så hvis du skal ud og rejse, og din vej kommer forbi et supermarked som har et større udvalg af Oreo-produkter end vi har adgang til i Danmark er her et tip: Tag dem med lyst chokoladeovetræk med hjem. Til mig.

*) Faktisk slog kagen den hidtidige rekord for levetid i vores guffe-skuffe, da den nåede at leve længere end både en forstenet marcipangris og noget hvid kogechokolade (der ikke var hvidt da det blev fremstillet!))

Der er saldokontrol på forbruget (duh, igen) og ind i mellem rammer Julie loftet inden måneden er gået. Hvis Far er sød, så bliver der åbnet igen.

I denne måned ramte Julie så loftet igen, 5 dage før måneden var gået, så Far måtte kontakte Telenor’s version af kundeservice. Det var cirka lige så sjovt som et tandlægebesøg.

Oplevelse 1 – telefonisk

Normalt ringer jeg bare ind, giver lidt informationer, og får hævet beløbsgrænsen. Men nu har Telenor ‘forbedret’ kundeoplevelsen. Det foregik nogenlunde sådan her:

Jeg: Ringer 72 100 100.

Mekanisk telefonstemme: For English version, press 1. For engelsk version, tryk 1

(OK, betjening af engelsksprogede kunder er åbenbart det vigtigste siden det er først. Ingen mulighed for at komme videre, jeg kan kun vente)

Mekanisk telefonstemme: Indtast venligst det telefonnummer henvendelsen drejer sig om.

Jeg: Indtaster telefonnummer.

Mekanisk telefonstemme: Tryk 1 for mobil [herefter en anden valgmulighed]

Jeg: Trykker 1.

Mekanisk telefonstemme: Drejer din henvendelse sig om saldokontrol, tryk 1  [herefter andre valgmuligheder]

Jeg: Trykker 1.

Mekanisk telefonstemme: Indtast venligst kontonummer. Kontonummer fremgår af faktura eller BetalingsService-oversigt.

Jeg: (Tænker: Hvad? Det plejer jeg sgu da ikke at skulle indtaste. Jeg har da ikke min BS-oversigt med på arbejde). Taster i stedet febrilsk tilfældige numre på tasteturet.

Mekanisk telefonstemme: Du har tastet forkert tre gange. Vent venligst på personlig betjening.

(Nå, det var da altid noget).

Ringetone. Telefonen bliver taget. Så stilhed. Så ventemusik. Længe. Så endelig igennem.

Telefondame (kød-og-blod-en): Hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg: Jeg har et abonnement hos jer, som anvendes af min datter. Nu har hun ramt loftet for forbrug. Jeg har brug for at vide hvad der er den primære årsag til at hun har ramt loftet og så få det hævet.

Telefondame (kød-og-blod-en): Jeg kan ikke hjælpe dig med en udspecificering af forbruget – det skal du logge ind på vores hjemmeside og se.

Jeg: OK, kan du så hjælpe med at få hævet beløbsgrænsen på forbrugskontrollen, midlertidigt?

Telefondame (kød-og-blod-en): Hvilket telefonnummer drejer det sig om?

Jeg: (Tænker: Det nummer I tvang mig til at indtaste for at komme igennem til dig!) Oplyser telefonnummer.

Telefondame (kød-og-blod-en): Hvad er PIN-koden?

Jeg: Hvad for en kode?

Telefondame (kød-og-blod-en): Den kode du har fået tilsendt i et brev fra os eller du selv har lavet på hjemmesiden.

Jeg: (Kan ikke mindes at have genereret en PIN-kode, men oplyser den mest sandsynlige kode jeg selv ville have genereret)

Telefondame (kød-og-blod-en): Nej, det er ikke korrekt.

Jeg: Hvad gør vi så?

Telefondame (kød-og-blod-en): Kan du oplyse dit CPR-nummer?

Jeg: Ja, det kan jeg (Oplyser CPR-nummer).

Telefondame (kød-og-blod-en): (Oplyser korrekt kode)

Jeg: OK, det er ikke en jeg selv har valgt. Kan jeg ændre den til noget jeg kan huske?

Telefondame (kød-og-blod-en): Nej.

Herefter afsluttes samtalen, da telefondamen bekræfter at beløbsgrænse er hævet.

Oplevelse 2 – webstedet

For at se forbruget på telefonen, prøvede jeg at logge mig ind på webstedet samme aften. Det gik sådan her (informationer fjernet fra skærmbilleder (klik for at se dem i stor version), men ellers er alt korrekt):

Indtast mobilnummer for at få tilsendt en SMS-kode. Helt fint, det gør jeg.

Og så skal jeg vente op til et minut. Det gør jeg så også.

Og nu skal jeg så vente 10 sekunder på at få tilsendt en SMS. Sikkerhed er fint. Jeg modtager kode og indtaster den.

Så skal jeg indtaste mit CPR-nummer OG min mailadresse? HVORFOR? Mit fulde navn står der allerede. Jeg forsøger at lade være med at taste noget, men får (som det fremgår) en fejlbesked der siger at det skal jeg indtaste. Nå, de vil åbenbart gerne være MEGET sikre på, at jeg er den jeg siger jeg er. Så jeg indtaster de ønskede informationer.

Derefter klikker jeg på 'Dit forbrug'. HVOR EFTER JEG SKAL INDTASTE KUNDENUMMER. Altså, jeg har lige indtastet en kode jeg har fået tilsendt OG mit CPR-nummer OG den mailadresse jeg er registreret med, og nu skal jeg indstaste ENDNU en information? ARGH!

Stort dybt suk!

Så jeg fandt min BetalingsService-oversigt frem. Indtastede nummeret, og fik forbrugsoversigten.

Men TeleNor: Hvorfor fangen i fænghullet skal jeg indtaste BÅDE en SMS-kode I sender til mig OG mit CPR-nummer OG den e-mail-adresse jeg er registreret med OG mit kontonummer, før jeg kan få adgang til mine informationer?

Og oveni har jeg så også fået tildelt en PIN-kode jeg skal huske på. Det er 5 informationer, ud over mobilnummeret, jeg skal holde styr på, for at få adgang til mit abonnement.

Det er totalt hul i hovedet og jeg gider jer ikke mere.

Jeg skifter teleselskab.

Nogen anbefalinger?

Men jeg kan godt se, hvorfor de to ord kan forveksles!

(Dansk stavekontrol i mailprogrammet Thunderbird)

Ingen grund til at køre stavekontrol før man får 'trygt' firmaslogan på siden af bilen.

Mere efter hoppet…

Advarsel, helt vildt fede cyklister?

Det er åbenbart dyrere at blande end at veje. (Kvickly City 2)

Minus 10% rabat? Det må, rent logisk, betyde at studerende skal betale 10% MERE end andre. Det er der sgu ikke meget rabat over! (Butik på Strøget)

Nogen ord er sværerere at stave til, end andre.

De er åbenbart begyndt at klone Sarah Palin og Barak Obama (DR Update)

Normalt har vi kun åbent til 17 om lørdagen, men så er der LANG lørdag... (BR på Strøget)

Hvis pilen er knækket af P-skiven må man jo improvisere (OK, det var så mig selv der improviserede her).

Efter min mening ikke det MEST heldige navn til børnelegetøj (Fields).

Jeg spiser godt nok ikke så meget Dijon-sennep, men måske skulle jeg alligevel snuppe 2, for man ved aldrig hvornår sådan et tilbud kommer igen. (Kvickly, Valby)

Udklip fra Politiken, 13.01.2011

Og jeg må give Zanni ret: Det er meget meget mistænkeligt!

Desværre blev de kun solgt som sæt, og jeg har ikke brug for en ekstra skruemaskine. Specielt ikke en der er så lille at den ikke må være sent ude om aftenen, netop der hvor rødvin smager allerbedst.

Forestil dig den så på en skrue-/boremaskine i FULD størrelse, med to gear og det hele

Jeg viste Z billedet, og hun er helt med på ideen om powertools i køkkenet.

Nå, jeg må ud og lede efter en elektrisk karklud…