Jeg skulle ikke have noget klinket, så jeg lovede at poste opskriften, når (hvis!) navnet blev offentliggjort, og det blev det som bekendt i denne uge.

Her er måden man selv kunne have fundet navnet, i fire trin (som er lidt anderledes end i min første blog-post – bare for at vise at navnet kunne findes via søgninger på Google):

Step 1: Søg på Google på “Jetset-kvinde kokain”. Skift til billedsøgning, og frem kommer blandt andet dette resultat:

Dette billede er interessant, fordi vi kan se at en person er sløret (og det må så være personen der er omfattet af navneforbuddet) og at der er to andre kendte på billedet.

Step 2, vi klikker os ind på artiklen på EkstraBladet, hvor vi kan se billedet i stort:

Så nu ved vi at billedet viser “Jetsetkvinden” og at hun er set i selskab med to andre kendte, så:

Step 3, vi søger på Google efter “Grevinde Alexandra, Lene Nystrøm” og får som de første resultater:

Altså vores billede fra før som nummer 3, mens billede nummer 1 og 2 er det samme billede, bare uden sløring, så:

Step 4, vi klikker os ind på et af de to første søgeresultater og får:

Altså et billede med en billedtekst der viser de tre navne “Grevinde Alexandra, Lene Nystrøm og Rigmor Zobel”.

Navneforbuddet havde altså ingen effekt hvis man vidste hvordan man skulle søge på Google, fordi der blev vist slørede billeder af den sigtede i selskab med andre navngivne personer, hvilket gjorde at det samme billede nemt kunne søges frem i en ikke-sløret version.

Løsningen på denne problemstilling er simpel: Hvis der er navneforbud, så lad være med at vise billeder af den sigtede, selvom hun er sløret, hvis der er andre på billedet.

Ellers er det jo skuffende nemt^*) at finde personen bag et navneforbud.

Jeg indrømmer det: Der skal ikke voldsomt meget til at more mig.

I dag var jeg en tur i Købehavn. Jeg havde mit lille kamera med, og fik taget billeder af nogle ting der fik mig til at trække på smilebåndet.

Her er resultatet af dagens walkabout

(OK, der sneg sig lige et par billeder med, fra tidligere walkabouts, som jeg ikke har fået hentet fra kameraet)

Træls hvis man har fundet den rigtige størrelse FØR man går til kassen...

I modsætning til alle andre ruder, der er lavet af ... hvad?

Hvis man er træt af smalle styr. Der ruster. Og får tungen til at sidde fast når man slikker på dem i frostvejr!

Og lige om hjørnet: En cykel med dette styr. Som godt kunne være smallere. Hvis man eksempelvis ikke har brug for at have plads til overflødige ting. Så som; hænderne.

*Spooooooooooiiiiiiiiiiiiiiiiing!*

Og så er der majs der ikke er tilfredse med, bare at blive til popcorn. Eller cornflakes. Nej, de læser videre, for de vil BLIVE til noget. Eller er der bare tale om 146 - 208 millioner år gamle majs (fra Jura-perioden)?

I Danmark har vi nogle af verdens gladeste stikkontakter (også selvom de mangler næsen).

Ha’ en rar weekend

Frem med manualen: Fejlkode 30, luk for vand, sluk for opvaskemaskine, kontakt servicecenter.

Så dem ringede jeg til i dag, og samtalen forløb nogenlunde således:

Dame i ’service’-center: Electrolux Service-center, hvad kan jeg hjælpe med?

Mig: Davs, jeg hedder Robert Winther, jeg har en opvaskemaskine der viser en fejlkode 30, som betyder at jeg skal kontakte jer.

Dame i ’service’-center: Hvilken model er der tale om?

Mig: [Læser modelnummer fra manualen]

Dame i ’service’-center: Hvilket serienummer har maskinen?

Mig: Øh, serienummer? Er det ikke nok med modelnummeret?

Dame i ’service’-center: Nej, jeg skal også bruge serienummeret.

Mig: Men jeg sidder på mit arbejde. Jeg har ikke lige serienummeret ved hånden…

Dame i ’service’-center: Det står på indersiden af lågen.

Mig: Øh ja, men jeg er på arbejde, og lågen sidder på opvaskemaskinen, og opvaskemaskinen står derhjemme.

Dame i ’service’-center: Så må du ringe når du står ved opvaskemaskinen

Mig: Men I har vel kun åbent indenfor almindelig arbejdstid?

Dame i ’service’-center: Vi har åbent mandag til fredag fra 8 til 16.

Mig: Altså når folk er på arbejde. Kan I ikke sende en tekniker uden at I har et serienummer?

Dame i ’service’-center: Nej.

Mig: Øh, det har jeg da aldrig hørt om før.

Dame i ’service’-center: Men du kan også kontakte os via mail.

Mig: Fremgår mailadressen af brugsanvisningen?

Dame i ’service’-center: Nej, men den kan du få af mig.

Mig: [får mailadresse og siger lidt forvirret 'tak for hjælpen']

Er reservedele til Electrolux virkelig forskellige, ikke bare på modelniveau men helt ned på et niveau hvor det er nødvendigt at have serienummer før man kan sende en tekniker?

Min ToDo liste er nu udvidet med:

1. Finde serienummer på indersiden af låge på opvaskemaskine (Done!)
2. Beslutte mig til, om jeg har fat i det rigtige ’service’-center.

(Hvis jeg ringer til samme servicecenter igen, så regner jeg med at de kan sende en tekniker allerede dagen efter. Jeg mener: Hvis de ikke kan sende en tekniker fra dag til dag, hvorfor kunne jeg så ikke få en aftale på plads, mod at jeg lovede at give dem serienummeret efterfølgende, men før teknikeren var på vej ud til mig?)

På vej hjem kom jeg forbi butikkerne på Hovedvejen, og fik af en eller anden grund kastet et blik på skiltet i dette vindue.

Altså:

Der er tale om en Fodterapeut.

Som tilbyder sterilisationskontrol!

Er det bare mig, eller er fodterapeuten måske ikke det mest oplagte sted at gå hen hvis man lige skal have checket om den sterilisation man har fået lavet, nu også er lavet rigtig?

Nå, der er sikkert en anden, kedeligere, forklaring, men jeg syntes nu det var meget sjovt.

Specielt da jeg så navnet på fodterapeuten: Connie Kølle

Billede i stort efter hoppet

Statsautoriseret fodterapeut Connie Kølle tilbyder kontrol af sterilisationer

(Yep, jeg burde være voksen nu).

Lægen kiggede på mig i kortere tid end det havde taget at komme igennem på telefonen for at bestille tid, og fortalte mig så, at jeg har Rosacea. Rosa-cea? Hvad fanden er det for et bøsset navn?

Da jeg spurgte hvad det kom af var svaret: “Ingenting”. Så jeg har en lidelse med et bøsset navn, der kommer af ingenting.

Ingenting? Jeg har for helvede da opgivet min elskede minimælk, for at se om det havde nogen effekt, cola har jeg også skåret kraftigt ned på, og min yoghurt om morgenen har jeg droppet. Til ingen verdens nytte!

Jeg var tilmed begyndt at mistænke Z for at knalde mig en i panden om natten mens jeg sov, under påskud af at jeg snorker (det gør jeg ikke  – det er noget hun drømmer – jeg har aldrig hørt at jeg snorker), eller fordi hun ville narre mig til at søge læge.

Og  jeg regnede med at det nok var noget der fixede sig selv. Ligesom et snørebånd der går op eller en sten i skoen fixer sig selv, hvis man venter længe nok.

Men jeg opgav mælk for helvede!

Næh nej, nu har jeg fået piller med et bredspektret antibiotikum og antibakteriel creme i stedet.

En lidelse med et bøsset navn, der kommer med ingenting, og som skal behandles med creme!

Creme!

Mig, som HADER creme (hvis creme var beregnet til mænd ville de hedde noget mindre fimset end ‘creme’ og der ville være grus i. Og man ville ikke få fedtede fingre.). Så er jeg sgu ligeglad med at det er på recept.

OK, at der ikke rigtigt er nogen årsag til lidelsen er det nok svært at lave om på, og hvis behandlingen virker er det jo fint, men kunne de for helvede da ikke ha’ fundet et mere maskulint navn?

“Chuck Norris betændelse” eller “Rambo Rødmen” eller i det mindste noget med nogen X’er eller andre kantede bogstaver og fa’me da ikke noget der starter med en tøsefarve og er fyldt med bogstaver med så mange buer!

Naturligvis ikke for min skyld. Jeg er da sikker nok i min egen sexualitet til, at jeg ikke bliver mindre mand af at have  fået diagnosen Rosacea, men andre, mindre maskuline mænd kan da blive hylet helt vildt meget ud af den, når de hører navnet.

Når jeg engang bliver minister for det hele, så vil jeg straks gennemføre en lov der forbyder bøssede navne på lidelser der kan ramme mænd.

(For dem der ligesom jeg ikke havde hørt om Rosacea før: Det er en kronisk betændelseslignende tilstand i huden i ansigtet. Mange har den uden at have fået diagnosen fordi det – ligesom hos mig – ikke er så slemt. Men andre bliver hårdt ramt og kan ikke få bugt med det. Al sympati til dem, mit problem er trods kun synligt helt tæt på.)

Da Scala nu er ved at blive tømt, og alle lejere opsagt, så skal der jo findes en ny anvendelse for bygningen, og Leoparddrengen foreslår at bygningen gøres til Superheltehovedkvarter.

Det er jo indlysende derfor, at vi ikke har nogen superhelte i København: De har ikke noget sted at holde til!

Og Scala-bygningen er jo ideel: Central og med plads til  laboratorier og  træningsfaciliteter og andet som superhelte har brug for.

Leoparddrengen har tilmed startet en underskriftsindsamling, som jeg naturligvis straks har skrevet under på, som nummer 5. Og se, jeg har åbenbart superkræfter jeg ikke kendte til, for min underskrift er usynlig:

Smut så ind og skriv under!

I dag bladrede jeg så gennem billederne og her er de billeder jeg lige fandt liggende på telefonen:

Hvor tit har man ikke stået og ærgret sig over, at ens stikdåser ikke kan spille musik?

Jeg er ikke helt sikker på, hvad "pletfrit vand" er, men det gør mig da lidt nysgerrig...

Den perfekte gave til barnet der er vild med Batmand. Og mangler en madkasse. Og spiser kødben til frokost.

Hvor tit har man ikke ledt efter fjernbetjeningen? ElGiganten har fundet den perfekte løsning: Sæt dem på hovedet! Jeg fandt ikke ud af, om de også kan bruges som hovedtelefoner.

Yep, det er de godt nok. Rart at se at frugter også bliver mærket i overensstemmelse med sandheden.

Jeg var slet ikke klar over, at de spiser grød i helvede. Måske fremstiller de det bare dernede...

Ugens tilbud i ElGiganten: Vælg mellem et HDMI-kabel til 199 kroner eller præcist det samme kabel til 80 kroner mere. Heldigvis hang de ikke lige ved siden af hinanden, for det ville jo bare se dumt ud.

Fona tilbyder DVD-filmen "8 Mile" knap 50 kroner. Eller samme film og "Trainspotting" til ... også 50 kroner. Desværre så det ikke ud til at man kunne få Transpotting alene til 50 kroner, så jeg gik tomhændet derfra.

Sort stofledning i Bauhaus. Desværre skulle jeg bruge rød stofledning.

Efter min mening ikke det meste heldige navn til en øl, men det fik mig da til at smile.

Og dette skilt betyder også noget helt andet end det min syge hjerne serverede som en mulig tolkning, før den huskede at vi var på en tankstation et sted.

Også her var min hjerne helt på afveje, og langt ude i skidtet, selvom vi var i Bauhaus.

Oh, so it's THERE she's living... (oversigt over beboere i en opgang et eller andet sted).

Jeg siger det gerne igen: Der skal ikke så meget til at underholde mig.

Nederst i artiklen var der så nogle billeder med teksten:

“Et par lettere sky pelsdyr havde fået et voldsomt følge, da et stort opbud af lokale interesserede, pressefolk og ministerielt udsendte i går fulgte den første bæverudsætning på Sjælland. Bæverfamilien blev udsat ved vådområdet Holløse Bredning øst for Tibirke kirke”.

Men check lige det sidste billede. Det er fa’men ikke en bæver de fik sat ud i det vådområde, så vidt jeg kan se:

Bæverudsætning? Det er fa'me ikke en bæver de er ved at udsætte der!

(Klik på billedet for at se det i stort)

Ok, flyverdragten kan i teorien godt være lavet i bæver-nylon (hø hø), meeeeeeeen…

“I årtier har børnepornojægerne i Red Barnet haft et logo med en skrifttype, der er designet af en nu afdød erklæret pædofil.”

Sagen i al sin hysteriske enkelthed:

• Red Barnet (og moderorganisationen Save the Children) har et logo hvor der er anvendt en skrifttype der hedder Gill Sans.
• Skrifttypen Gill Sans blev tegnet i 1926 af Eric Gill
• Eric Gill, der døde i 1940, er siden blevet afsløret som pædofil, baseret på ting han skrev i hans egne dagbøger.

Der er altså ikke tale om, at skrifttypen er lavet specifikt til Red Barnet/Save the Children. Fonten er valgt fordi man syntes den passede godt til formålet:

“Jeg kan forsikre dig om, at vi ikke var klar over det her, da vi for mange år siden valgte skrifttypen i vores logo” siger  kommunikationschef Mogens Damgaard fra Red Barnet til BT.dk

Så burde der vel ikke være mere i den sag?

Jo, for kommunikationschefen lader sig åbenbart rive med i et anfald af politisk korrekte hysteri:

“[...]det er klart at denne her sag gør, at vi fra Danmark tilskynder til, at vi får ændret det logo”.

Ja, sørg da endelig for at bruge nogle af de penge der ellers kunne have været brugt til at redde børn, på at få skiftet logo hurtigst muligt!

Er der seriøst nogen med bare en lille smule hjerne der mener at en skrifttype kan være ‘farlig’, fordi den er tegnet af en mand der åbenbart var syg i hovedet?

Hvem er den dummeste i den her sag? Journalist Lars Fogt, der har skrevet artiklen på BT.dk eller kommunikationschef Mogens Damgaard fra Red Barnet der har ladet sig fange af hysteriet?

Jeg er glad for, at jeg allerede har besluttet mig til, ikke at støtte Red Barnet, for længe siden.

Full disclosure:

Jeg kører i en Golf  fra Folkevogn/VW Golf (og vi ved vel alle at VW leverede biler til nazisterne under 2. verdenskrig) og jeg syntes at musiknummeret “Billy Jean” med Michael Jackson (der blev anklaget for pædofil) er helt fantastisk. Men jeg mener ikke at jeg behøver skille mig af med min bil eller mine Michael Jackson cd’er for ikke at fremstå som nazistisk pædofil.

Ok, måske ikke liv men så i det mindste mine 3 måneder (tror jeg det blev til) som skægabe.

Når jeg har ferie er der tradition (det kan man vist godt kalde det) for at jeg lader mit skæg gro.

Af ren og skær dovenskab.

Men når skægget når en hvis længde, så sker der to ting:

1. Det begynder at klø.
2. Z forsøger at overtale mig til at lade det gro endnu længere.

Denne sommer besluttede jeg mig så til at lade det gro, dels for se hvor lang tid der ville gå før det holdt op med at klø, og dels for at se hvordan det ville komme til at se ud. Og så fordi jeg hentede min datter Julie der efter at have kastet et enkelt blik på mit skæg, sagde “hey, macho”.

Så skægget fik lov til at gro. Og lov til at klø. Og det kløede. Meget. Ikke hele tiden, men når jeg blev lidt træt. Der kunne det så også næsten drive mig til vandvid.

Efter cirka 14 dage gik jeg på nettet og søgte på ’skæg’ og ‘kløe’ (bare på engelsk, naturligvis, for det gav mange flere relevante hits).

Svarene var alt fra:

• Det holder op med at klø efter et par dage (løgn!)
• Det holder op med at klø indenfor et par uger (nope, der var jeg allerede)
• Det holder op med at klø efter nogle måneder (hvaaaaaaaad?)
• Det holder aldrig op med at klø (der var jeg lige ved at opgive).

Jeg opdagede desuden, at en overraskende stor del af de sider jeg endte på, var sider på diverse diskussionsfora for … bøsser !!! Hmmm!

Og et par steder læste jeg, at alle der har skægvækst der er tæt nok til at gro et fuldskæg bør prøve det mindst en gang i sit liv (jeg går ud fra, at det kun gælder mænd).

Så skægget fik lov til at sidde, og Julie og jeg tog en tur til Aalborg spurgte jeg min Far (der bortset fra kortere perioder, altid har haft fuldskæg) hvornår skidtet ville holde op med at klø, og han forsikrede mig om, at hans skæg aldrig havde kløet, hvilket naturligvis ikke hjalp mig en sqwid. Min Mor syntes at fuldskægget klædte mig, så det er nok ikke helt uden grund at min Far har fuldskæg.

Men efter et par uger og et par dage holdt det pludselig op med at klø.

Det sjoveste ved at have fuld skæg har faktisk været at se og høre folks reaktioner.

Reaktionerne har fordelt sig nogenlunde således, sorteret fra flest til færrest:

1. “Skægabe” – over 1000 stk. Føles det som om.
2. “Du har fået skæg” (yep, det ved jeg – jeg var der da det skete) – 117 stk.
3. “Vasså, er der ikke nogen strøm på barbermaskinen?” – 33 stk.
4. “Du skal huske at fjerne hætten på barbermaskinen”! – 12 stk
5. “Det klæ’r dig” – 11 stk.
6. “Du ligner Julemanden” (eller variationer heraf – er det virkelig den eneste mand med skæg folk lige kan komme i tanke om?) – 10 stk
7. “Du ligner en hjemløs” (så er ‘Julemanden’ da trods alt bedre) – 6 stk
8. “Du kommer til at se 10 år ældre ud” (av!) – 5 stk

Jeg fandt ud af, at det bedste svar til “Vasså, er der ikke nogen strøm på barbermaskinen?” var; “Jo, men ledningen er ikke så lang, og vores stikkontakter sidder helt nede ved gulvet – men bare rolig, jeg er glat fra navlen og nedad”. Så holder de fleste mund.

Der var også nogle andre ting jeg fandt ud af:

• Man sparer ikke nogen tid. Hvis altså man – som jeg – mener at et fuldskæg skal plejes.
• Jeg blev heeeeelt vildt nervøs for at have noget siddende i skægget når jeg havde spist.
• Det er simpelthen umuligt, ikke at sidde og hive sig selv i skægget, eller lige nappe lidt i det under munden med overlæben.

Det sidste ser dumt ud, men det var det med hygiejnen der i dag fik mig til at beslutte mig til, at fjerne skægget: Det er simpelthen umuligt for mig, at føle mig helt ren ned fuldskæg, uden at skulle vaske mig i ansigtet i tide og utide. En serviet eller et stykke køkkenrulle (eller bagsiden af et ærme )

Så i dag røg skægget.

Men jeg kunne naturligvis ikke bare fjerne skægget i et hug, så her er lidt billeder fra processen:

Med fuldskæg. Jeg må erkende at jeg syntes at det klæ'r mig. Lidt.

Med goatee. Jeg blev overrasket over, hvor godt jeg syntes det klædte mig. Måske har jeg bare vænnet mig til fuldskægget. Men de hygiejniske bekymringer bestod. Det var ellers lige før det havde fået lov til at blive sådan her.

Motherfnucker skæg. Z sagde hun blev liiiiiidt bange for mig. Jeg syntes bare det fik min hage til at se underligt bred ud.

Magnum P.I. Not! Jeg syntes det så helt vildt dumt ud, men Z mente bare overskæg - generelt - et uklædeligt.

Jeg ved ikke hvad det her hedder, men det skulle lige prøves også. Heldigvis var det nemt at fjerne.

Sådan, tilbage hvor jeg startede for nogle måneder siden. Z ta'r det pænt. Og jeg havde selv lidt svært ved at kende mig igen.

Så nu er jeg nødt til at barbere mig regelmæssigt igen.

Med mindre jeg da beslutter mig til at lade det gro.

Gu’ ved om det så klør igen…

Hvad syntes du? Med eller uden? En mellemting? Drop et par linier