Rob.dk

Hash på indkøbslisten (eller; min datter har knald i låget)

Af praktiske årsager er det normalt mig der handler ind til hverdag – jeg kommer lige forbi SuperBrugsen på vej fra jobbet.

I familien deler vi en fælles, elektronisk indkøbsliste, og den tjekker jeg når jeg handler ind. Og i dag dukkede der pludselig en ny vare op:

Ret skal være ret: Vi var vist nok ved at løbe tør!

Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, og kort efter fik jeg så en SMS som jeg naturligvis svarede på. I kan se dialogen her:

Julie’s SMS’er længst til venstre – mine til højre.

Desværre havde SuperBrugsen ikke hash i dag, så vi må klare os med det vi har.

 

At min datters optimisme med hensyn til, hvad jeg køber med hjem fra SuperBrugsen er stor, fremgår også af denne indkøbsseddel fra nogle uger siden:

Jeg ved ikke hvad “Joseph Gordon Levitt” er, så jeg spurgte. “En steg” lød svaret. Det bliver ikke mig der lægger stegepande til!