Julies guldkorn

 

På denne side har min Far samlet nogle af de guldkorn jeg kom med da jeg var en del yngre.

Der er ikke nogen speciel orden på tingene, men han har lovet at han har skrevet dem som han huskede dem.

Gipsen der forsvandt

Julie er faldet og har brækket noget i hånden. Efter nogle uger skal gipsen af. I de efterfølgende uger morer Far sig med, igen og igen at stille følgende spørgsmål: “Julie, hvor er gipsen henne”. Julie kigger lige overrasket på sin hånd hver gang, og udbryder et forbløffet: “Hov, den er væk”.

Anatomi for begyndere

Julie kommer grædende med strittende finger. “Jeg har slået mig, Far”. Megen pusten og trøsten, og så et forsigtigt: “Der er altså ikke noget at se” fra Far. Julie forklarer: “Det er fordi jeg kun har slået forhuden”. Far ser lidt forvirret ud og spørger hvad Julie mener. Julie, der har kigget i Mor’s bøger (mor læste til sygeplejerske på det tidspunkt) forklarer at man har underhud og forhud. Far mener at det hedder underhud og overhud. “Det er altså det samme” forklarer Julie. Far beslutter sig til at lade diskussionen ligge.

Mere anatomi

Julie er begyndt i nulte klasse, og som optakt til et forældremøde har ungerne fået besked på at tegne noget fra den sidste bog de har kigget i. Julie er normalt ret god til at tegne, men lige på denne tegning kan pædagogerne ikke helt finde ud af hvad motivet skal være. “Det er det nedre tarmsystem” forklarer Julie, der igen har kigget i Mor’s anatomibøger. Det lignede det faktisk på en prik.

Matematik for begyndere

Julie spørger hvilket tal der egentlig er det største. Far forklarer at der ikke er noget tal der er det største, fordi der altid er et tal der er større, men at der er et tegn der betyder uendeligt, og det så betyder det største tal i verden, og at det ligner et ottetal der ligger ned. Et par dage efter, spørger Far til den forestående fødselsdag: “Glæder du dig?”. Det dumme spørgsmål bliver belønnet med svaret “Lige så meget som et ottetal der ligger ned”.

Pæda-logisk

Julie spiller musik på sin lille radio. For fuld drøn. “Du larmer” siger far. “Det er ikke mig der lamer” svarer Julie “det er radioen”. Far bliver ramt af et pludseligt tilfælde af pædagogik: “Hvis jeg trutter i en trompet, er det så mig eller trompeten der larmer?” Svaret falder prompte fra Julie: “Det er i hverttilfælde ikke mig”.

Gåde

Julie fortæller en gåde: “Far, hvad kalder man det når en ko har begået en brøler?” Far ved det selvfølgelig ikke. “En fias-ko” fortæller Julie, og bryder sammen af grin. Der går et minuts tid, så kommer spørgsmålet: “Far, hvad er en fiasko egentlig for noget?”.

Snakkebamsen

Far forsøger at overtale Julie til et eller andet. Julie holder sin bamse frem og forklarer at bamsen siger at den ikke har lyst. Det gentager sig et par gange frem til spisetid, hvor Far mener der skal spises ved spisebordet, men Julie vil hellere spise ved sofabordet. Far holder smilende bamsen frem og siger “bamsen siger den hellere vil spise ved spisebordet”. Julie kigger bekymret på Far og siger med voksen stemme “nu er du altså fjollet Far, bamser kan ikke tale”.

Metero-logisk

Tordenvejr – Julie ser lidt beklemt ud ved situationen. Farmor forsøger muntert at forklare at det bare er Thor der kører henover skyerne og larmer lidt. Julie ryster på hovedet og kigger bedrevidende på Farmor og forklarer “nej Farmor, det er altså noget der sker fordi kold og varm luft støder ind i hinanden”.


Julie 7 år

Cyko-logisk

Efter at have cyklet nogle gange havde Julie et uheld med cyklen, og har ikke været så glad for at cykle. En dag beslutter hun sig til at ville cykle, og er næsten ikke til at flå af cyklen de næste dage. En stolt Far ringer og skamroser guldklumpen: “Hallo, er det Julie Riis?”. Julie fanger tilsyneladende ikke ikke vitsen i første omgang. Far nævner Bjarne Riis. “Altså Far, Bjarne Riis er jo lige holdt op med at cykle, jeg er jo lige startet!”.

Held i uheld

Julie får en kop mælk ved computeren. Ved et uheld komme hun til at vælte hele koppen med mælk ud over et keyboard til en anden computer der står ved siden af. Mælken breder sig hastigt til en stor del af bordet, ind under den anden computer, og opsuges af papirer, blade og andet der ligger og flyder. Far er tydeligvis irriteret, og Julie forsøger at glatte ud: “Det var da godt at det ikke ramte min computer, hva’ Far?”

Mor er den bedste i verden – nej, vent……

Mor ringer til Far, og spørger med humor i stemmen, om han har lyst at have Julie permanent. Far takker grinende ja, og spørger hvad der dog er sket. Julie har haft en “ven og veninde bog” med hjemme, hvor man selvfølgelig skal svare på spørgsmål som “hvad er din livret” osv. På spørgsmålet “hvilken person beundrer du mest”, har alle svaret “Mor”. Eneste undtagelse er Julie’s svar: Her står der “Far”. Far vokser lige et par cm eller 10.

Så simpelt at det gør ondt

Far har hentet Julie efter skole og spørger hvordan dagen er gået. Julie fortæller om en dreng der er gået over stregen i et frikvarter. “Hvad gjorde han da?” spørger Far. “Han gik over stregen” gentager Julie. “Ja, det HAR jeg forstået” siger Far “men hvad gjorde han helt præcist?” “Han. Gik. Over. Stregen” gentager Julie omhyggeligt, med et lille nik og en kort pause efter hvert ord. Far fatter ingenting, før Julie forklarer, at der i skolegården er en streg mellem det område som nulte-klasserne og første-klasserne skal holde sig indenfor, og det var denne streg som drengen var gået over, med deraf følgende skældud.

Julie 7½ år

Intern konflikt

Julie fortæller far, at hun ved man har to hjernhalvdele, men kan ikke lige finde ud af hvordan det hænger sammen og hvad der styrer hvad. Far fortæller at man har en venstre hjernehalvdel som bl.a styrer højre arm og ben, og omvendt. 5 minutter efter forsøger Julie at holde skiftevis det ene og så det andet øje lukket, hvilket lykkes fint når venstre øje skal holdes lukket. “Min højre hjerne er stærkere end min venstre” udtaler hun bestemt.

I’m bad, I’m bad, I’m really really…. på vej i bad

Julie skal i bad. Der skal altid en del overtalelse til, og alligevel skal Far insistere på, at det er nu. Endelig er Julie færdig, og Far har fået hende overtalt til at komme ud, så han kan tørre hende. Under frotteringen siger Julie så: “Det er underligt Far. Når jeg skal i bad, så gider jeg ikke gå i bad, og når jeg så skal ud af badet, så gider jeg ikke gå ud”. Far samtykker, og håber i sit stille sind, at det kan bruges som argument næste gang Julie skulle i bad. Det kunne det ikke.

Melon-grandprix I

Børne-melodigrandprix i fjernsynet. Gruppen Cocktail er på. Julie udbryder pludselig: “Det kunne være sjovt, hvis de hed ‘Pølse’ til efternavn, alle sammen”. Far er ikke så hurtig, så han spørger hvorfor. “Så ville de være cocktail-pølser” svarer Julie, og falder om på sofaen af grin.

Melon-grandprix II

Stadig børne-melodigrandprix i fjernsynet. Far sidder og skærer ansigter, og Julie vil vide hvorfor. “Dem der synger falsk” forklarer Far. “Hvad betyder synge falsk” vil Julie vide. Far synger ‘Se den lille kattekilling’ piv-falsk for at demostrere. “Nåååh” siger Julie “så synger de jo alle sammen falsk”. Det var ikke helt galt.

Julie 8 år

Reklame-logik

Som så mange andre børn der lige har fået styr på læsningen, læser Julie alt hvad hun kommer i nærheden af. En dag går det ud over en plakat på Roskilde station med en reklame for højskolerne i Danmark med sloganet: Du bliver aldrig den samme igen.
Julie siger filosofisk: “Far, hvis man har det godt og er glad og sådan noget, så skal man altså ikke tage på højskole”.

Brøndby Support

Mor har advaret Far om, at Julie er gledet på vej op ad trappen hjemme hos Mor, og har fået store blå mærker på benene. Men da Far ser hvor store og farvede mærkerne var, blev han alligevel lidt tavs. Men Julie siger med høj, glad stemme: “Se Far, Brøndby’s farver”.

Hvad Mor ikke ser, har Julie ikke ond af

Sommerfest i Julie’s SFO, og Julie har sin nye, fine, lyse sommerkjole på. En halv times boldspil senere, er der kommet store mørke pletter på kjolen, og Mor lyder lidt irriteret. Far foreslåer at de skal købe et par mørke, mørke solbriller til Mor, så hun ikke kan se det, når der kommer lidt pletter på tøjet.
“Så skal vi have hund” udbryder Julie begejstret. Hverken Mor eller Far fatter noget. “En førehund!” griner Julie.

Lige i øjet

Far taler med Julie i telefonen. Det viser sig at hun har ondt i øjet på grund af et uheld i skolen. “Hvad skete der?” spørger Far bekymret. “Jeg fik nogen replikker i øjet” forklarer Julie. “Replikker?” spørge Far forvirret “Replikker er bare ord, Julie. Hvordan kan du få replikker i øjet?”. “De stod på nogen papirer” forklarer Julie.

Sporten kort

Radioavisen er ved at være slut. I sportsnyhederne fortæller de om en eller anden sportsmand der skal have en levertransplantation. Straks da speakeren siger ordet “levertransplantation” udbryder Julie: “Aaaaaaaaad, levertran!”.

Julie 9 år

Snydt men ikke stjålet

Far og Julie kommer ud fra et lille supermarked, og Far opdager pludselig at Julie går med en pakke tyggegummi: “Hvor har du fået den fra”, spørger Far, lidt bekymret. Julie kigger på Far med pokerfjæs og svarer: “Den tog jeg inde i forretningen”. Fars stemmer ryger hurtigt et par oktaver op: “HVAD? Du må da ikke bare tage ting i forretningerne” råber han, og der går et øjeblik før han opdager at Julie storgriner: “Rolig Far, jeg havde dem i lommen. Jeg fik dem af Mor forleden.”. Far noteret sig, at han nok må indstille sig på, at Julie fremover tager måsen på ham.

No talk, just music

MTV kører på fjernsynet. En stemme bekendtgør mellem stort set hver musikvideo: “No talk, just music”. Julie spørger hvad det betyder og Far fortæller at det betyder ingen snak, kun musik. Julie udbryder med forarget stemme: “Hvis de hele tiden SIGER, at det kun er musik og ikke noget snak, så ER der jo snak”.

Julie 10 år

Julie-san

Far laver mad, og Julie sidder ved computeren, og spiller spil. Pludselig hører Far tydelige råb: “Haaaaaaaaaaaaaaaaaai” lyder det, i bedste karatestil. Julie har fundet et karatespil på Internet. Far kigger med over skulderen, og konstaterer at Julie i spillet har ændret sit navn fra Julie til Ju Li. “Det lyder ligesom mere japansk” forklarer hun ganske rigtigt.

Forældre og deres kærester

Julies første skolekomedie, og Mor kan desværre ikke komme med. Mor og Far taler sammen i telefonen: Om Far’s kæreste vil med i stedet for? Ja, det vil hun gerne. “Godt”, forklarer Julie’s Mor. “For Julie har allerede spurgt ovre i skolen om Far’s kæreste gerne må kommer med, selvom det egentlig kun er for forældre og søskende”. Det måtte hun godt.

Og så bruger han ikke batterier

Reklame i fjernsynet for en ny dukke der kan græde, spise, bøvse, lave mimik med ansigtet osv. “Næsten som en rigtig baby” lyder sælgerstemmen. Men der skal mere til at imponere Julie: “Kan den måske sparke mig i maven som min Lillebror kan?” spørger Julie ud i luften. Det kan den nok ikke.

Om at få det meste ud af det

Det er december og Far har givet Julie den første adventsgave, men har lidt problemer med de næste, så han spørger Julie. “Vil du hellere have én stor gave som så gælder for de sidste tre adventsgaver, eller tre små?”. Julie grubler meget, og siger så: “Det er jo ikke nemt at svare på, vel Far? Hvor lille er en lille gave? Jeg gider ikke have en gave der kun er 2 cm lang eller sådan noget”. Far får forklaret at en lille gave hentyder til prisen, ikke til størrelsen, og Julie vælger én stor gave.

Banden eller talefejl?

Far sidder og spiller ved den ene computer sammen med Julie ved den anden computer. Far bliver lidt grebet af spillet og glemmer at Julie er der og udbryder derfor højlydt: “Sådan noget pik, mand!”. Julie svarer køligt: “Hedder det ikke PacMan, Far?”. Og en flov Far ved godt at han er blevet fanget i at sige noget man ikke må sige.

Så lad være med at spørge

Julie og Far ser film i fjernsynet. Et par står foran alteret, og på spørgsmålet om, hvorvidt han vil tage hende til ægte, svarer han nej. Stort postyr i kirken, men Julie forstår ikke alt postyret: “Hvis han bliver spurgt, så har han da ret til at sige nej”. Far forklarer grinende, at det jo ikke lige er DET svar man regner med at høre i kirken. “Så kan de lade være med at spørge, hvis man ikke må sige nej” lyder Julies kølige svar. (Og Far tænker: Held og lykke til fremtidige bejlere :o).

Hvor bor du henne?

Julie og Far ser et naturprogram der viser et indslag om insekter der bygger deres boliger af deres egen eller andre dyrs afføring. “Æææææææææææv” udbryder Julie “Godt det ikke er mig”. Men hendes fantasi tager over, og hun spørger ud i luften “hvor bor du henne?” og svarer selv “jeg bor i hundelorten henne på hjørnet”.

Man må handle mens man kan

Søndag aften, Julie er lagt i seng, men da Far kigger ind, sover hun ikke. Så Far går hen og giver hende et kæmpe kram og en masse kys. “Hvorfor gør du det” spørger Julie. “Fordi jeg havde lyst, og hvis jeg har lyst i morgen, så kan jeg ikke gøre det, for så er du hjemme hos Mor”.
Mandag morgen, og Far står i soveværelset, nøgen efter badet, og leder efter dagens heldige underbukser. Julie kommer valsende ind, henter et-eller-andet, og på vej ud, planter hun et klask på Fars mås. Far spørger grinende hvorfor hun gjorde det. “Fordi jeg havde lyst, og hvis jeg har lyst i morgen, så kan jeg ikke gøre det, for så er jeg hjemme hos Mor” lyder det logiske svar.

Julie taler computersprog

Julie og Far er ude og handle. Far leder efter de sidste par ting der skal i kurven, da Julie stiller sig op, kigger på ham, og med mekanisk stemmer siger “Du har ikke gemt spillet i 30 minutter. Ønsker du at gemme spillet nu?”. Far kigger forvirret på hende, og spørger hende hvad hun mener. Julie gentager sætningen. Far fatter stadig ikke noget, og vil vide hvad det er for et spil hun har spillet. Julie fortæller til sidst at det ikke er noget spil, men bare betyder at hun keder sig. Da Far endelig går hen og betaler ved kassen, siger Julie med mekanisk stemme “Spillet er nu gemt”.
På vej hjem spørger Julie hvad de skal lave når de kommer hjem, og Far driller ved at fortælle hende at de skal noget kedeligt. “Programmet har begået en ulovlig handling, og vil blive lukket ned” svarer Julie med kølig og mekanisk stemme.
Da de kommer hjem, går Julie på toilettet. Far kan tydeligt gennem døren høre hende slå toiletbrædtet op mens hun siger “Programmet åbnes”, og lidt efter – formentlig da hun sidder på toilet – siger “Timeglas”.

Julie 11 år

The Bad Girl

Far sender Julie en SMS, hvor han spørger om de skal i biografen næste gang de ses. Far foreslår “The Incredibles”, som Julie pr. SMS belærer Far om, hedder “De Utrolige” på dansk. Far foreslår i sin næste SMS at filmen kunne have heddet “Den Umulige” eller “Den Uartige” og handle om Julie, hvortil Julie’s SMS retur lyder: “Den uartige pige lyder lidt underligt, men på engelsk kommer den til at hedde The Bad Girl. Det lyder okay.”

 Posted by at 22:46