Nerdstuff
Her er en liste med software jeg bruger, og som er så god at jeg godt tør anbefale den til andre.
Al software her på siden er gratis at anvende, i det mindste til privat brug.
Hop direkte til:
Browser
Firefox extensions
Grafikprogrammer
Musik & lyd
Anti-virus
Utility/værktøjsprogrammer
Browser (det program du bruger til at gå på Internet med ;o)
Jeg anvender naturligvis Firefox (www.getfirefox.com) som min foretrukne browser, og har gjort det siden… mange versioner siden.
Jeg startede med at bruge den, bare for at prøve en anden browser end Microsoft Internet Explorer, fordi det virkede som om Microsoft var gået helt i står med udviklingen af deres browser, da de troede de havde vundet browserkringen.
Jeg havde tidligere anvendt Opera (www.opera.com) og tilmed betalt for programmet (nu er Opera gratis), men jeg følte mig mere ‘hjemme’ med Firefox, ikke mindst fordi jeg kunne tilpasse Firefox med extensions.
Firefox extensions jeg bruger
En af de mest geniale ting ved Firefox, er de mange extensions – udvidelser – man kan downloade til Firefox: Extensions er små programmer man kan udvide Firefox med, så browseren får nyere eller smartere funktioner.
Her er de extensions jeg er blevet så glad for, at jeg ikke har lyst til at undvære dem (og mangler dem, når jeg sidder ved en computer der ikke har installeret Firefox):
- Google Toolbar. Ja, jeg ved godt at den også findes til Internet Explorer, men den er stadig svær at undvære
) - Engelsk og dansk ordbog. Stavekontrol når du udfylder formularer i Firefox. Genialt hvis man anvender webmail, blogs og andre steder hvor man skriver direkte i browseren.
- Dictionary Switcher. Bruges sammen med stavekontrollen til automatisk at skifte til den rigtige ordbog (dansk på danske sites og engelsk på engelsksprogede sites).
- Adblock Plus. Muligheden for at blokere reklamer på alle websites. Man kan også abonnere på lister så man automatisk får blokeret de fleste reklamer, men jeg mener at det er forkert at blokere alle reklamer over en kam (webstederne skal jo have nogen indtægter), så jeg har valgt ‘kun’ at blokere reklamer på websteder hvor de har valgt at placere reklamerne så det er forstyrrende for indholdet.
- Download Statusbar. Jeg har aldrig helt været dus med Firefox’s model med at åbne et helt nyt vindue specifikt til downloads. Med denne lille plugin ligger downloads nederst i det almindelige vindue, uden at fylde noget specielt. Og man kan stadig få den traditionelle download-oversigt frem.
- Google Preview. Med denne lille genistreg bliver søgninger i Google forsynet med en thumbnail – et lille billede – af webstederne ved siden af søgeresultaterne. Det kan faktisk give en god idé om det er det ene eller det andet link i Google der er det mest interessante for dig.
- Web Developer. Hvis man roder med webdesign kan denne geniale plugin give dig adgang til 100 ting der gør dit arbejde 100 gange lettere. Kig også på FireBug.
Grafik
Irfanview (www.irfanview.com) er det mest geniale lille program til håndtering af grafik-filer jeg nogensinde er stødt på. Det kan ikke alt (men overraskende meget!) og de ting det kan – blandt andet gennemsyn af billedfiler – gør det helt fantastisk godt.
Det er mit foretrukne program når jeg skal bladre i grafik-filer, eller skal beskære og printe et skærmdump og andre småjusteringer af billeder. Og så er det tilmed gratis for private. Fik jeg nævnt at det er genialt?
Musik og lyd
Media Monkey (www.mediamonkey.com) er det program jeg har valg at bruge til afspilning af MP3 filer, Podcasts m.v. Jeg har ellers brugt WinAmp (og tilmed betalt for det), men jeg blev irriteret over at WinAmp er sovset ind i alt muligt andet crap (ikke mindst en indbygget webbrowser – hvad skal det til for?) og så faldt jeg over MediaMonkey.
Det er nok en smagssag, men giv gratisversionen af MediaMonkey en chance, så kan det være du også syntes det er et bedre program end WinAmp (og du har SLET ikke lyst til at høre hvad jeg syntes om Windows Mediaplayer
)
Audacity (http://audacity.sourceforge.net) er et program til editering af lydfiler i alle mulige formater. Har du en MP3-fil hvor du lige vil klippe en stump ud og bruge som ringetone på din mobiltelefon? Så hent filen ind i Audacity, rediger den, og eksporter resultatet.
Anti-virus
Ja, nu har jeg skiftet Anti-virus program igen. Denne gang til Microsoft Security Essentials (www.microsoft.com/Security_Essentials/).
Der er sikkert nogle ‘rigtige nørder’ der mener, at man ikke kan overlade sikkerhed til Microsoft fordi de – og det er delvist sandt – har haft udviklet Windows på en måde så det har været let for hackere og andre at udvikle vira der har kunnet formere sig og sprede sig mellem Windows-maskiner i hele verden.
Men jeg syntes at Microsoft er blevet meget bedre til sikkerhed (selvom det tog lidt overhånd i Windows Vista, hvor man skulle give tilladelse til stort set alt) og jeg er foreløbig hel tryg ved at anvende Microsoft Security Essentials.
Og som en ekstra bonus, så får man opdateringerne til Security Essentials sammen med opdateringerne til Windows.
Indtil efteråret 2009 brugte jeg Avista’s gratisversion (www.free-av.com/) – den fungerer fuldstændig som den skal.
Det er efter min mening et af de bedste antivirus-program du kan installere i øjeblikket.
Eneste negative ting er, at den ind i mellem popper op med en reklame for den fulde version af Avista. Så klikker man på OK, og så er det overstået (det sker så vidt jeg kan gennemskue i forbindelse med opdatering af programmet). Men det endte stadig med at irritere mig (specielt når det skete mens man sad og så en film eller spillede et spil), så nu har jeg skiftet til Microsoft’s Security Essentials (se ovenfor).
Et andet antivirus-program jeg kiggede på, da jeg sidst undersøgte markedet for antivirus-programmer er Avast som også fås i en gratisversion (www.avast.com/eng/download-avast-home.html) til privat brug.
Jeg er ikke så glad for brugergrænsefladen, så derfor valgte jeg Avira (se ovenfor)
Indtil foråret 2009 brugte jeg AVG Free fra Grisoft (free.grisoft.com) er et godt og tilmed gratis anti-virus-program.
(Hvis du downloader, så vær sikker på at du downloader gratisversionen (selvom de forsøger at overtale dig til noget andet
)).
Men jeg syntes programmet er blevet for langsomt, og trækker for mange ressourcer på computeren, så derfor anvender jeg ikke AVG mere!
Jeg ved ikke om følgende stadig gælder, derfor er det gennemstreget – men nu kan du læse teksten hvis du beslutter dig til at prøve AVG: OBS: Version 8.0 har indbygget en feature der scanner sites for farligt indhold. Men den gør det når du ser søgeresultaterne i Google – også for de sites du slet ikke besøger. Det har betydet store opkostninger for mange mange sites, der skal betale for trafikken hver gang de bliver scannet. Hvis AVG ikke snart får rettet denne tåbelighed (de kan jo bare vente med at scanne til man besøger sitet) så ryger AVG af min liste over software jeg bruger.
Utility
Winpatrol (www.winpatrol.com) er et genialt lille program der holder øje med, om der er andre programmer der forsøger at skrive i din Registreringsdatabase. Hvis du ikke ved hvad det er, så er programmet ikke noget for dig, men hvis du ved hvorfor det er vigtigt at der ikke bliver ændret i din Registreringsdatabase, så downloader du flux dette lille geniale program – det er gratis.
IZArc (http://www.izarc.org) er et program til udpakning af filer. Dette lille program kan udpakke eksempevis .zip filer, men også filer i en lang række andre formater. Ingen grund til at hente WinZip når IZArc er bedre og gratis!
Nopepad++ (http://notepad-plus.sourceforge.net) er, som navnet antyder det, en afløser for Notepad. Med features som blandt andet syntax highlighting, tabs, med mulighed for at editere flere dokumenter samtidig, søg og erstat med regular expressions, osv osv. Hvis alt dette er sort snak, så kan du sikkert nøjes med Window’s standard Notepad
)
