Rob's Wæbsait

Commodore VIC 20

Min første computer var en Commodore VIC20. Inden jeg købte min første computer anede jeg ikke et fnug om computere. Det tætteste jeg kom på computere var de demomodeller der var opstillet i boghandelere og andre steder.

De valgmuligheder jeg syntes jeg havde stod mellem Sinclair Spectrum, ZX 81 og så Commodores VIC 20, men da ZX 81 havde et membran-keyboard (ligesom en billig lommeregner i dag) og Spectrum’en havde gummi-taster som tiltede hvis man ikke ramte dem lige midt på og det jeg egentlig ville var at lære at programmere, valgte jeg VIC20′en der som den enste have et rigtigt tastetur og en ordentlig størrelse. Som det fremgår af billedet til venstre lignede den en brødkasse.

Jeg kan stadig huske da jeg købte VIC’en. Jeg spurgte ekspeditienten hvad den kunne og fik svaret ‘alting’ hvilket var godt nok til mig, selvom jeg ikke anede hvad ‘alting’ dækkede.

Og jeg ejede en tape-station før jeg fik mit første diskdrev

Bagdelen ved VIC’en var dog at man var nødt til at investere i en speciel båndoptager hvis man ville gemme de programmer man havde lavet. På de andre computere jeg har nævnt kunne man gemme programmerne på en almindelig kassettebåndoptager, hvis man bare havde et specielt kabel som passede mellem computeren og kassettebåndoptageren.

Men jeg havde ikke lige råd til en VIC-båndoptager. Resultatet var, at jeg i starten måtte starte helt forfra med mine programmer hver gang jeg tændte VIC’en, indtil jeg fik købt båndoptageren.

Tallet 20 i VIC’ens navn betød at computeren kunne udvides til 20 kb hukommelse. Men reelt havde den kun 3.5 kb hukommelse. Jeg husker stadig den første gang jeg lavede et program der var så stort at jeg måkke skrive det om for at få plads til det i hukommelsen. Nøj hvor var jeg stolt.

Commodoren kom på markedet i september 1981, og indeholdt en CPU der hed 6502 og kørte med 1 MHz hastighed. Skærmen (dvs. dit TV) kunne vise 22 * 23 karakterer tekst, eller 187 * 176 punkters grafik i 16 farver. Jeg tror aldrig jeg fik investeret i et joystick til VIC’ens ene joystick-port.

Kassettebåndoptageren til højre er egentlig til en Comodore 64, men de var ens af udseende bortset fra farven.

Ingen grafisk brugergrænseflade, men til gengæld tog det kun få sekunder at boote systemet

Da jeg læste at Commodore havde lanceret en ny model – VIC-21/SuperVic tror jeg den hed – solgte jeg min VIC 20, men jeg nåede (gudskelov) ikke at få købt en ny computer før jeg valgte at investere i Commodores 64′er i stedet, også bare kaldet C64.

Ligesom de tilhørende tapestationerner lignede C64′eren VIC 20′eren til forveksling. Men kig lige på skærmbilledet til venstre! Hele 64 kb hukommelse fra starten, hvoraf hele 38.911 bytes var ledig til programmer. Og hvilken opløsning: 40 karakterer bred skærm. Wow!

C64 nærmest overtog markedet for mikrodatamater på det tidspunkt, og nåede til og med at komme i en redesignet version der var tyndere og mere elegant (hvilket som det fremgår af billedet af VIC 20′eren ikke var særligt svært), og senere også i en 128 kb version.

Jeg nåede ud over tapestationen at få købt lidt ekstratilbehør til min C64′er, bl.a. et grafikmodul der gjorde det muligt
at tegne streger og cirkler osv. uden en endeløs række af PEEK’s og POKE’s (C64 programmører ved hvad jeg taler om). Jeg fik også investeret i et fedt joystick som fulgte mig gennem utallige spil.

Den uopnåelige drøm: Et diskettedrev

I lang tid drømte jeg også en uopnåelig drøm om en diskettestation, eller til og med den bærbare version af C64 (OK, den var vel nærmere slæbbar), med indbygget diskettedrev og noget der formentlig har været en 5 tommer skærm. Men det blev aldrig til hverken diskettestation (den viste model er en 1541) til 5 1/4” enkeltsidede disketter) eller til den slæbbare version af C64. Men også C64 røg videre til et andet hjem, og jeg var uden egen computer i lang tid. På arbejde kom jeg i kontakt med nogle maskiner fra Regnecentralen (flot design i brunt
og orange, matchende med skærmfarverne) men først i 1987 kom jeg i kontakt med en IBM PC i forbindelse med skift af arbejde.

Den go’e gamle DOS-prompt - Thank Heaven for Norton Commander

Den først IBM PC jeg kom i kontakt med var en 8088 med to 5 1/4” diskettedrev. Maskinen havde
512 Kb RAM, CGA-skræm (kun tekst), ingen harddisk men til gengæld havde den forbindelse til et lokalnettet på arbejde. Der stod én PC på en kontor hvor vi sad 4 mennesker, og i flere dage efter jeg var startet ventede jeg på at en eller anden skulle vise mig hvordan den fungerede.

Det viste sig hurtigt at der faktisk ikke rigtigt var nogen der brugte PC’en, bortset fra en enkelt e-mail i ny og næ, samt lidt IBM Tekst Assistent.

Men jeg fandt DOS-manualen, som jeg begyndte at bladre lidt i, og om aftenen (hvor jeg sad på en form for telefonvagt) prøvede jeg de forskellige DOS-kommandoer jeg syntes så interessante ud, fra en ende af.

PC’en blev hen af vejen opgraderet til en 80286 med 20 Mb harddisk (vildt!) 640 Kb RAM, EGA og senere VGA-skærm. Og med 1 Mb RAM var livet nærmest vidunderligt.

Min første helt egen PC

Den første PC jeg selv købte købte jeg hos Zitech den 10. august 1992.

Det var så vidt jeg husker den næst-hurtigste processor de havde på det tidspunkt: En 486 DX 33 Mhz. Herudover var maskinen forsynet med 4 Mb RAM (3 Mb mere end grundkonfigurationen), 211 Mb harddisk (en kollega spurgte mig hvad jeg dog ville med al den harddiskplads), to diskttedrev (3 1/2” og 5 1/4“) og et SVGA skærmkort (Tseng 32.000 farver) med 1 Mb RAM og 14″ skærm.

Herudover valgte jeg at få installeret et 2400 baud modem (9.600 baud fax) i maskinen, der blev leveret med MS-DOS ver. 5.0. Forudseende som jeg var valgte jeg at betale ekstra for at få et high-tower kabinet.

Samlet pris for maskinen: 20.176,25 kr. incl. moms. Men det var også en maskine der bare sparkede røv, hvis man sammenlignede den med andre maskiner, herunder dem vi havde på arbejdet på det tidspunkt. Her var de største maskiner vi havde 386 DX’ere på 40 Mhz, men de fleste maskiner på jobbet var fortsat 80286′ere.

CD-ROM drev og lydkort kom først til langt senere, og maskinen nåede at få et par ekstra harddiske m.v. og en ny processor (486DX4 – 100 Mhz) inden den blev skiftet ud.

Da jeg tog springet ind i Pentium-alderen var det igen Zitech der leverede maskinen.

Denne gang var processoren en Pentium 120 Mhz med 8 Mb RAM, 1.280 Mb harddisk, Tseng ET4000 2Mb grafikkort, 15″ skærm, m.v. Stadig ikke noget lydkort eller CD-ROM drev (det tog jeg fra den gamle maskine), men til gengæld 16 Mb RAM. SEKSTEN!.

Samlet pris for maskinen var 15.930,00 kr. incl. moms. Fandme billigt for al en hardware ;o)