Spætten (hævnen, del 1)

 Comments Off on Spætten (hævnen, del 1)
Oct 172012
 

Som man kan læse her og her, har min kære kone et par gange taget måsen på mig, i forbindelse med en bademåtte (som på mystisk vis har det med at finde vej ned på badeværelsesgulvet).

Forleden var det så min tur til at få hævn for en ene af disse to episoder.

Vi har et par gange haft besøg af en spætte. Den har siddet i et træ der teknisk set står i naboens have, men læner sig ind over vores, og dermed har spætten altså besøgt os.

Det er lææænge siden Z sidst så spætten (sidste år engang, tror jeg) men jeg fik øje på den forleden, efter jeg havde hørt at den sad og hakkede i naboens-træ-over-vores-have. Det fortalte jeg Z om aftenen, og det medførte naturligvis en omgang søgning på Google, for at fastslå arten. *)

I fredags besluttede jeg mig så til at sige ‘tak for sidst’ for Z’s små drillerier. Efter en tur ud i haven, råbte jeg på Z: “Kom og se! Spætten sidder ude i træet”.

Z kom naturligvis straks løbende for at se spætten – så tit besøger den os alligevel ikke, og den skal naturligvis artsbestemmes. Hun stak hurtigt fødderne i noget fodtøj og småløb ud i haven, hvor jeg fik hende lokket ud på græsplænen. Hun forsøgte at få øje på spætten i træet hvor den plejer at sidde, og jeg lod hende stirre nogle sekunder.

Så pegede jeg på tegningen jeg havde hængt op i et ahorntræ, tæt på huset:

Spætten!

Så nu fører hun kun 2-1

 

*) Med til historien hører dette:

Da jeg havde fortalt om spætten jeg (rent faktisk) så, spurgte Z “findes der mere end en spætte-art i Danmark?”

“Ja da” svarede jeg, mens jeg fandt min telefon frem, for at gå på Google, for jeg ved godt at Z ikke lige sådan lader sig overbevise.

“Er du sikker” spurgte Z, med sin allermest skeptiske stemme.

“Yep”, svarede jeg “den slags vi har set i træet, og rødspætten.”

Så allerede dér blev kimen til min lille hævn lagt.

Projekt Cykeljakken

 Comments Off on Projekt Cykeljakken
Oct 042012
 

Jeg har meldt mig til Projekt Cykeljakken – og jeg er blevet udtaget. Til kontrolgruppen.

Projekt Cykeljakken er kort fortalt dette: Aalborg Universitet og TrygFonden ønsker at undersøge, om cyklisters sikkerhed kan forbedres ved at øge deres synlighed i trafikbilledet.

Det har de gjort ved at få 8000 personer til at melde sig til projektet: De 4000 får en cykeljakke i en stærk gul farve, og den skal de cykle med i et år. Efter et år undersøger man så, om de 4000 personer der har cyklet med en skrig-gul cykeljakke er kommet mindre til skade i trafikken, end de 4000 i kontrolgruppen der ikke har cyklet med en gul cykeljakke.

Og jeg er som nævnt udtaget til kontrolgruppen.

Med andre ord: For at bevise teorien om, at cyklisters sikkerhed kan forbedres ved at øge deres synlighed i trafikken, så skal jeg bare sørge for at komme mere til skade end dem der cykler med en gul cykeljakke.

Mon ikke jeg kan klare det?

Og så får jeg min cykeljakke, når året er gået.

Hvis jeg altså overlever.

Sep 242012
 

Jeg er startet på nyt træningsprogram i fitnesscenteret, og en af øvelserne giver mig lidt problemer, fordi jeg er ret stiv i kroppen.

Forleden fortalte jeg Zanni at jeg gennem en 2-måneders periode, dagligt havde lavet strækøvelser med det mål at kunne nå mine tæer, uden at bukke benene.

Efter de to måneder havde det hjulpet så lidt, at jeg regnede mig frem til at det ville tage mig nogle år at opnå mit mål, så jeg opgav.

Her til aften kom Zanni så ind til mig og spurgte hvilke øvelser jeg havde brugt, og hvor langt jeg egentlig kunne nå ned til mine tæer. Så det fortalte jeg, mens jeg demonstrerede hvor slemt det stod til.

“Hvor meget skal du sprede benene før du kan nå gulvet?” ville hun vide.

Igen demonstrerede jeg.

“Måske er det derfor du har så svært ved at nå ned og samle bademåtten op” sagde krampen tørt, og forlod mig, halvt i spagat og med et dumt udtryk i ansigtet.

Da jeg samlede bademåtten op var det med den bitre erkendelse, at hun nu fører 2 – 0. Skod!

Fotoleg: Lyskugle

 Comments Off on Fotoleg: Lyskugle
Sep 202012
 

Forleden faldt jeg over et billede hvor en fotograf (jeg husker desværre ikke hvem, og linket fik jeg ikke gemt Edit 22.09.2012: Det var cirka midt på denne side jeg så det) havde lavet lyskugler, så det skulle jeg naturligvis prøve her til aften.

Resultatet ser du her:

Lys-kugler- 7nde forsøg (af 7)

Her er opskriften til dem der vil prøve at lege selv:

Continue reading »

Jul 312012
 

“Kom lige her!”

Zanni’s stemme havde den skingre tone der normalt betyder, at hun står ansigt til ansigt med enten en edderkop eller noget andet hun er overbevist om, kan tage livet af hende på op til tre meters afstand. Som regel er det en edderkop, og da Zanni er meget bange for edderkopper, så det er min opgave at tage livet af dem, og foretage en begravelse til søs (læs; samle kræet op med en smule køkkenrulle, mase dem ihjel, og skylle dem ud i WC’et).

Så naturligvis kom jeg straks løbende. Her i det 21ende århundrede har vi som bekendt en alvorlig mangel på drager, så at redde Zanni fra edderkopper og holde døre for hende, er mine primære mulighed for at vise mig som ridder.

Zanni stod i gangen og pegede gennem badeværelsesdøren, på et sted på badeværelsesgulvet. Jeg gik straks i Ninja-mode mens jeg med øjnene scannede hver en kvadratcentimeter af gulvet: Bortset fra bademåtten som en eller anden havde glemt at hænge op efter brug (det er mig!) kunne jeg ikke få øje på noget på gulvet, og slet ikke noget der berettigede panikken i Zanni’ stemme.

“Prøv at løfte bademåtten” foreslog Zanni, stadig med noget jeg tolkede som desperation i stemmen. Frygtløst løftede jeg bademåtten mens jeg forsøgte at få øje på det kræ der om få sekunder skulle lade livet, som betaling for at forskrække min kone, og fik øje på  … ingenting.

Zanni’s stemme var pludselig helt rolig og kølig da hun sagde: “Når nu du har fat i bademåtten, kan du så ikke hænge den på plads!”. Derefter vendte hun rundt og gik ind i stuen.

Hun har bare at være glad for, at vi ikke har 12 km køkkenrulle i huset, og at WC’et garanteret ville tilstoppe, hvis jeg forsøgte at skylle hende ud.

Feb 012012
 

For et års tid siden besluttede jeg mig til, at jeg ville tabe mig. Eller mere præcist: Jeg besluttede mig til, at jeg ville af med den lille vom der på mystisk vis havde fundet vej til forsiden af min krop.

Nu er mit vægttab åbenbart blevet så synligt at folk begynder at spørge til det (hvilket er fint), men desværre er der også mange der spørger om det skyldes at jeg har været syg (hvilket det ikke gør).

Så derfor skriver jeg nu dette indlæg. Ikke for at blære mig, eller for at fortælle hvordan man taber sig (jeg tror alligevel ikke min ‘metode’ vil virke for ret mange andre), men for at undgå at svare på spørgsmål om jeg ‘har været syg’, og i særdeleshed for at der ikke er nogen af jer der ikke har lyst til at spørge, der går rundt og tror at mit vægttab skyldes sygdom.

Her er de rå facts:

  • Indtil Påsken 2011 havde min vægt i en periode ligget omkring de 99 kg, og en enkelt gang været oppe på 101 kg.
  • Min vægt er nu under 86 kg
  • Vægttabet skyldes hård træning og kostomlægninger
  • Jeg har ikke været på slankekur – jeg tror ikke på langtidsvirkningerne af den slags – og jeg har ikke sultet mig.
  • Og jeg har ikke været syg

Resten er detaljer:

Continue reading »

Kære TV2: Når I laver en artikel med billeder, kan I så ikke venligst prøve at undgå at ødelægge billederne?

 Comments Off on Kære TV2: Når I laver en artikel med billeder, kan I så ikke venligst prøve at undgå at ødelægge billederne?
Jan 012012
 

Jeg faldt denne artikel på TV2.dk med titlen “husker du disse billeder fra 2011?”.

Et af billederne huskede jeg tydeligt, men ikke som det blev præsenteret i artiklen:

Billedet som det blev præsenteret på tv2.dk i artiklen "Husker du disse billeder fra 2011?"

Men jeg huskede billedet som langt bedre end det blev præsenteret i artiklen, og et andet sted på TV2.dk fandt jeg det oprindelige billede:

Continue reading »

 Posted by at 18:30  ?

Beslutnings Gruk (så fandt jeg det endelig)

 Comments Off on Beslutnings Gruk (så fandt jeg det endelig)
Sep 122011
 

Jeg har en svaghed for Piet Hein’s Gruk. De er smukke i al deres elegante simpelhed, og indeholder ofte brugbar livsvisdom.

Et af hans Gruk har jeg ledt efter længe – så længe at jeg var blevet i tvivl om det nu også var et Gruk, eller om forfatteren var en helt anden. Jeg kunne huske essensen, men desværre hverken titel eller den præcise tekst.

I dag fandt jeg så en engelsk tekst, der havde samme pointe som Piet Hein’s Gruk, men slet ikke formuleret som Piet Hein’s Gruk. Straks jeg så det,vidste jeg  hvad jeg skulle søge efter for at finde det, nemlig Beslutnings Gruk.

Psykologisk Husraad

 

PSYKOLOGISK HUSRÅD
Stejler man foran et vanskeligt valg
Og vil ha det afgjort prompte,
Er det et såre fornuftigt princip
At platte og krone om det.

Ikke at valget skal ske pr. hazard,
Imens man selv sidder og måber,
Men; lige når mønten er kastet til vejrs,
Så véd man præcis, hvad man håber.

Piet Hein har selv oversat det til Engelsk, og så er det lige så elegant:

Whenever you’re called on to make up your mind,
and you’re hampered by not having any,
the best way to solve the dilemma,
you’ll find, is simply by spinning a penny.

No – not so that chance shall decide the affair
while you’re passively standing there moping;
but the moment the penny is up in the air,
you suddenly know what you’re hoping.

Det er da et smukt og godt råd. Og nu ved jeg altid hvor jeg har teksten.

Nailed it: Vi laver Oreo-kage

 Comments Off on Nailed it: Vi laver Oreo-kage
Jul 242011
 

Tidligere i år var Z i Spanien med hendes Mor.

Og da hun ved at jeg holder meget af Oreo, havde hun hjembragt en masse Oreo som jeg ikke havde smagt før: Oreo med dobbelt fyld, Oreo med hvidt chokolade-overtræk og (trommehvirvel): Oreo med overtræk af lys chokolade, de bedste Oreo jeg nogensinde har smagt. Muuums, hvorfor kan man ikke få Oreo med lyst chokoladeovertræk i Danmark? Jeg kræver svar!

Nå, de nævnte Oreo blev hurtigt udryddet, og tilbage i skabet var der så kun den sidste Oreo-souvenir: En lav-den-selv-Oreo-kage. Den overlevede længe, på grund af to detaljer: Den skulle tilberedes og tilberedningsinstruktionerne var på spansk.

At kagen tilsyneladende ikke skulle tilbredes i ovnen, men i køleskabet var også medvirkende til at Oreo-kagen har overlevet mange længere end noget andet der har stået “Oreo” på, vores guffe-skuffe (som egentlig er en halv hylde i et skab, men ‘guffe-halv-hylde-i-et-skab’ lyder knap så mundret (synes vi)) *).

Fredag aften løb Oreo-kagens held ud, og vi tog pakken ud af guffe-skuffen og gik i gang.

Continue reading »