Nov 07
DONG i kurven

DONG i kurven

Forleden havde vi pludselig stømafbrydelse.

Z var udenfor for at ryge, da hun pludselig så en masse lysglimt og hørte et højt brag.

Jeg var indenfor, og hørte ikke noget brag, men lyset flimrede i hele huset, og for en sikkerheds skyld, slog jeg straks hovedafbryderen (OK, HPFI-relæet) fra, indtil jeg havde styr på, hvad der skete.

Et kig ud på vejen afslørede hurtigt, at det ikke var et ‘lokalt’ problem i vores hus: Vejbelysningen var gået ud, og i flere af husene omkring os, var der heller ikke noget lys. Genboen kom også ud på vejen og fortalte at hos dem var strømmen kun gået på den ene etage.

Så jeg ringede til omgående  til DONG (jeg havde heldigvis nummeret lige ved hånden) og fortalte hvad der var sket. “Har du checket HFI-afbryderen” lød spørgsmålet.

Jeg forklarede endnu engang, at lyset også var gået ude på vejen og hos naboen, og spurgte om det ikke var ret usandsynligt, at vi kunne styre både vejbelysning og de omkringliggende huses strøm, fra vores eltavle.

“Vi sender en vogn” lød svaret.

Den første DONG-mand ankom en times tid efter, og det viste sig at det var en el-ledning der var faldet ned og havde ramt en anden el-ledning, heldigvis uden at el-ledningen var røget helt ned på jorden.

Det viste sig også, at DONG-mand 1 ikke kunne nå el-ledningerne uden først at tilkalde en anden DONG-mand i en lastbil med kurv.

Jeg tilbød ellers både at give en hestesko, og at låne ham vores fine stige i fin strømførende aluminium. Det afslog han.

Nogen tid efter kom lastbilen med kurv:

DONG i kurven

DONG i kurven

Omkring 40 minutter efter, var der pludselig strøm på huset igen.

Tags:

Skriv en kommentar