Hvem er den tumpe der har fundet på, at sætte mindst-holdbar-til-datoen på lukkeclipsen til brød?
Er det kun hjemme hos os de sqwide lukkeclips forsvinder? Min kone vil her påstå, at det altid er mig der smider dem væk – og jeg må nok erkende at hun har ret
(
Hvem er den idiot der har bildt brød-producenter ind, at det er ret smart at trykke ‘mindst holdbar til’ datoen på clipsene? Er det virkelig bare for at spare de 0,01 kr det koster at tykke mindst-holdbar-til-datoen på et lille klistermærke, der sættes på selve posen?
Indtil for relativt nylig, kunne man være ret sikker på, at brød fra Dansk Supermarked (Bilka, Føtex) var forsynet med en lukkeclips med dato, mens Coop (Kvickly, SuperBrugsen) udviste mere brugervenlighed, og havde datoen på et lille klistermærke på posen, men nu er Coop desværre også begyndt at føre brød med dato på lukkeclipsen. Suk!
Clipsene kan være lidt forskellige i udformningen, men fælles for dem er, at clipsene har det med at forsvinde sporløst når jeg har fat i brødposen.
Det eneste tidspunkt hvor de ikke forsvinder sporløst er faktisk, når man har TO poser med brød, der begge er forsynet med lukke-clips med dato: Så har man helt sikkert begge lukke-clips, men desværre kan man ikke se, hvilken af de to poser med brød de hører til.
Ud over at lukke-clipsene har det med at forsvinde, så er de normalt heller ikke særligt gode til at lukke poserne. Specielt ‘fladt hårdt plast med hul’ er helt håbløst, så jeg har forlængst investeret i brug-mig-igen-og-igen-lukke-clips der både fungerer hver gang, og er så store (og farvestrålende) at de ikke forsvinder.
Kvajet der fik idéen til at trykke noget så vigtigt som ‘mindst holdbar til’ datoen på lukkeclips skulle tvinges til at æde alt det brød man ellers vælger at smide ud, alene fordi man er i tvivl om brødet stadig er holdbart, men hvor lukke-clipsen med ‘mindst holdbar til’ datoen er forsvundet.

07. May 2008 klokken 20:55
Jaja, din lille Møgunge
)
Stavefejl er rettet nu. Grrrrrrrrr! ;o)
08. May 2008 klokken 08:18
jaja….nu er møgungen igang med at bide dig i hælene(eller puste dig i nakken?!)…sjovt har det altid været at følge JER.
nå men iøvrigt skønt billede du har fået på af dine kone med smil og make-up. Man bliver jo blæst helt væk!
hva med om i 2 turdelduer (indlagt stavefejl) snart inviterede til noget grill…?