Oct 03

Sælger ringede til mig i dag (efter jeg havde bedt ejendomsmægler formidle kontakten), så vi kunne få en snak om skel-sagen.

Som ventet er der tale om en lille sag der bare er eskaleret, og nu ligger som et problem før hushandlen kan falde helt på plads. Men sælger er meget indstillet på at finde en løsning, så det skal nok gå.

Vores advokat har foreslået en aftale der går ud på, at der er tale om en sag mellem sælger og nabo (der desværre er syg, og sikkert derfor ikke reagerer på henvendelser). Det regner vi så med falder på plads.

Sælger var i øvrigt behagelig at tale med, og vi var velkomne til at komme forbi og hente kvitteringer på gulve m.v. (så vi kan få købt samme type gulv til soveværelset) og tage mål til ting vi gerne vil bestlle, så vi har dem når vi flytter ind.

Hun havde også nogle ting som hun ville høre om hun skulle efterlade. Sikkert ting vi kan købe billigt. Nu må vi se.

Skriv en kommentar