Vi er influenza-ramte

biohazardMin kære kone blev ramt af influenza tidligere på ugen. Det startede med ondt i halsen, og udviklede sig så derfra.

I starten af forløbet tog hun fat i mig, kyssede mig lidenskabeligt, kiggede mig dybt i øjnene og sagde så: “Nu har jeg smittet dig”. Og det havde hun.

Det er ikke den dødelige version af influenza vi har; den der dræber dig hurtigt; nej, vi har fået den version der holder dig i live så længe så muligt, men samtidig fratager dig lysten til at leve.

Så Z blev smittet først og jeg bagefter. Jeg ved ikke så meget om influenza-virus, men det virker logisk på mig, at Z er blevet smittet med en blanding af svage og stærke vira, og at de svageste så er blevet hos Z, mens kun de stærkeste har haft kræfter til at hoppe videre til mig. Det kræver alligevel lidt mere at hoppe til først den ene vært (Z) og dernæst til den næste vært (stakkels mig).

Rent logisk må det betyde, at jeg er mest syg, men I skal ikke høre mig klage.

Så nu ligger vi begge to syge. Og desværre er Z ikke så god til det der med at være syg samtidig med mig.

Jeg må nok understrege, at jeg ikke tror hun er bevist om, hvor meget hun forsøger at irritere mig, ved at være syg samtidig med mig, for jeg tror det er hendes underbevisthed der styrer det. Men derfor kunne hun jo godt forsøge at undertrykke det!

Der gik lige en dags tid før jeg blev opmærksom på de ting hun gør, for at mit sygdomsforløb skal blive ekstra uudholdeligt.

Det første jeg lagde mærke til, var toiletbesøg: Hvis jeg beslutter mig til, at jeg skal på WC, så kan jeg være helt sikker på, at hun skynder sig derud før mig. Men ikke lige før mig, for det vil bare være for tydeligt. Nej, hun timer det, så hun går på WC et minuts tid før jeg selv bliver opmærksom på, at jeg skal tisse. Møgirriterende.

Men heldigvis har jeg luret, at hun bare gør det for at irritere mig, så derfor går jeg frem og tilbage udenfor WC’et og råber “er du ikke snart færdig?” indtil hun kommer ud. Og når hun så kommer ud, så lader jeg bare være med at tisse alligevel. Så kan hun lære det.

Når man er så syge som vi er, så er vi ikke i stand til at gøre meget andet end at ligge på sofaen, og se TV, men også dér har hun fundet en måde at irritere mig.

Uanset hvad jeg gør, så formår hun at trække vejret i takt med, men lidt før mig, så hver gang jeg ånder ind, så kan jeg kun indånde luft som Z lige har haft nede i hendes lungerne og derfor selvfølgelig brugt det meste af ilten. Det eneste der er tilbage til mig, er halvbrugt, halvlunken, influenzainficeret affaldsluft. Og hun lader bare som ingenting. Jeg tror ikke hun ved, at jeg har gennemskuet hende.

Men når vi sover, så kan hun naturligvis ikke lave dét lille trick. I stedet påstår hun så, at jeg “snorker mere end jeg plejer”, hvilket naturligvis ikke kan være rigtigt. Hun bruger det bare som en undskyldning for, at vække mig, når hun opdager at jeg sover. Men jeg ved godt at det kræver rigeligt med luft, for at kunne snorke så meget som hun påstår jeg snorker, og det har jeg har slet ikke nok luft til, så tilstoppet mine næse og hals er.

Og så er der hovedpinen. En underlig dunkende smerte, som hun på en eller anden måde har opdaget at jeg bliver ramt af i perioder. Så har man naturligvis ikke lyst til at tale, men hun forsøger hele tiden at starte en samtale, ved at stille mig irriterende spørgsmål. “Er der noget du mangler?” spørger hun eksempelvis. Og jeg kan ikke nøjes med, bare at nikke, for så stiller hun spørgsmål som kræver uddybende svar: “Hvad skal jeg hente til dig?” eller “hvilken kanal skal jeg slå over på?”.

Eller også håner hun mig, ved at give mig fjernbetjeningen og komme med stikpiller som: “du må bestemme hvad vi skal se”, selvom hun udmærket godt ved, at jeg ikke har kræfter til også at se TV, hvis jeg selv skal surfe rundt mellem kanalerne. Sådan en gammel B&O fjernbetjening er altså tung!

Så for at irritere mig, så indfører hun underlige regler om, at jeg skal sige til, når hun når til en kanal der viser noget jeg har lyst til at se. Hvor svært kan det være, lige at kigge på mig, mellem hvert kanalskift, så jeg kan nikke eller ryste forsigtigt på hovedet?

Nej, det er nærmest uudholdelig at være syg sammen med Z.

Som om det ikke var nok, at være ramt den absolut allerværste variant af den influenza, der er i omløb lige nu.

Kryds fingrer for mig!

One Comment on “Vi er influenza-ramte”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *