Rob's Wæbsait

Eller rettere: Vi har fået et havedyr. Et egern er ‘flyttet ind’ i vores have, og betragter den nu tilsyneladende som sin helt egen.

Når det opdager at vi kigger på det, glor det tilbage med sit allerværste hvad-glor-I-på-og-fis-nu-væk-med-jer-eller-jeg-slår-jer-ihjel-med-mit-blik blik.

Det er som regel her vi bliver enige om, at små egern ikke virker voldsomt skræmmende.

Til gengæld har vi underholdning når det lille egern opgiver at slå os ihjel, og igen hopper rundt i haven og samler nødder.

Vi har to nøddetræer i haven, som har smidt nødder i to forskellige områder (det er vist noget med at tyngdekraften er stærkest lige under træerne), næsten i hver sin ende af haven. Lad os kalde de to områder henholdsvis A og B.

Det lille egern hopper rundt, og samler eksempelvis en nød op fra område A. Nogle gange begraver det så nødden i område A, men andre gange hopper den til område B og begraver nødden, for så – efter lidt nød-arbejde i område B – at samle en nød op i område B og tage med tilbage til område A.

Det er som regel her vi begynder at diskutere intelligensniveauet hos små egern.

Andre gange beslutter det lille egern sig pludselig til at begrave nødden i område C (som ikke er noget bestemt område, men kan være hvilket som helst område i haven der ikke hører til hverken område A eller B, og som derfor egentlig ikke fortjener sit eget bogstav, men man skal ikke gøre forskel på have-dele), før det igen begraver nødder lidt på må og få, i område A eller B.

Det er som regel her vi konkluderer, at små egern ikke arbejder særligt systematisk.

Men nødderne tiltrækker ind imellem også skader, og så får det lille egern travlt, for så skal der skældes ud. Det får skaden (der er som regel kun en skade af gangen, hvilket er heldigt, for ellers ville det lille egern formenlig slet ikke få samlet nogen nødder, og i stedet dø af ren hidsighed) til at lette lige præcist nok fra jorden til at det lille egern tror det har vundet.

Mens det lille egern samler en ny nød op, der så skal begraves,  lander skaden igen et par meter væk, til en ny gang skældud.

Det er som regel her vi bliver trætte af at se på små egern.

Z har i øvrigt erklæret, at små egern er helt vildt søde, og at hun ønsker sig et i fødselsdagsgave, og jeg godt kan komme i gang med at fange det.

Det er som regel her at jeg gætter på, at Z nok bliver ret skuffet på hendes fødselsdag.