Vi havde valgt at flyve med Norwegian på vores tur til USA. Fordi jeg har laaaaaaaaange ben, havde vi købt opgraderingen til Premium Economy (hed det vist), hvilket også betød at vi måtte medtage 30 kg baggage hver (reglerne var lidt anderledes dengang).
Vi havde derfor købt to, store kufferter til turen, hvilket skulle vise sig, ikke at være lige praktisk i alle sammenhænge, men mere om det, senere.
Z på perronen, mens vi ventede på S-toget. På billederne kan man også se vores baggage, sån’t lidt.
Endelig på plads i flyet. Vi havde valgt de bageste pladser i kabinen (der ligger forrest i flyet). Det skulle vise sig at være en fejl, for disse sæder kan ikke lægges lige så langt ned som de øvrige sæder på Premium Economy (og de kan ellers komme PÆNT langt ned og ligge).
Ud over ekstra benplads og ekstra baggage, gav premium Economy os også en masse andre fordele i form af mad, bedre skærme, tæpper, hovedtelefoner og bedre mad, så det synes vi klart var pengene værd.
Endelig fremme i NYC – John F. Kennedy airport. Regn med at det tager nogen tid at komme gennem kontrollen i lufthavnen inden I kan komme videre ind på NYC. Vi havde valgt at tage toget ind. Her er Z ved at gennemskue hvilken linje vi skal med for at komme videre med Subway’en ind til NYC.
Endelig i Subway’en. Som det fremgår af Z’s ansigtsudtryk var vi ret trætte på det tidspunkt – det var sent, specielt efter dansk tidsregning.
Vores første kig på NYC efter vi kom op fra Subway’en. Det er lige så betagende som vi havde regnet med.
Desværre var vi stadig ikke helt fremme. Vi havde valgt en hotellejlighed lige på den anden side af floden, i New Jersey hvilket betød at vi skulle videre med PATH-toget, et enkelt stop. Og på det tidspunkt om natten kørte togene ikke lige så ofte som man kunne håbe.
Da vi endelig kom frem til vores hotellejlighed var døren låst. Aftalen var ellers, at døren til vores hotellejlighed skulle være ulåst og nøglen ligge indenfor. I stedet måtte vi ringe til selskabet vi havde booket hos, og vente en halv time før vi blev lukket ind.
Uret på væggen viser hvor sent det var blevet, og det var jo i USA-tid, 6 timer efter dansk tid, så klokken var altså næsten 8 om morgenen.
For os var det – set i bakspejlet – ikke optimalt at hotellejligheden lå på NJ-siden, selvom det var tæt på Manhattan, men for andre vil det måske være ideelt, for der var MASSER af plads og flere sovepladser.
Her er stuen i forlængelse af køkkenet, så hvis man har brug for plads er det langt bedre end hotelværelserne på Manhattan, da de typisk er næsten frimærke-små.
Vores seng for de næste nætter.
Og til sidst er her et billede af badeværelset med en meget træt Z.
Dels træt af den lange rejse, dels træt på grund af tidspunktet, og måske også lidt træt fordi hun havde tændt telefonen mens vi ventede på at blive lukket ind på hotelværelset, og vips havde hun brug for 200 kroner data og hendes telefon var ved at blive spærret.
Godnat og sov godt.