Dag 11 vidste vi at vi skulle videre fra Los Angeles, men uden at have en fast plan for, hvor vi ville ende op.
Billedet herover er piv-uskarpt men jeg har taget det med alligevel for at give en fornemmelse af hvordan det er at køre i Los Angeles: Vejbaner i flere niveauer og dårlig skiltning, kombineret med egoistiske trafikanter der ikke giver plads.
I Danmark ville man kunne klare det ved at holde sig i inderste vejbane indtil den afkørsel man skal af på, kommer, men her ender inderste vejbane ofte med at være en afkørsel. Vi savnede en GPS på det tidspunkt.
Mange af lastbilerne var tilmed forsynet med pigge som her – formentlig for at få andre trafikanter til at holde afstand. Det virkede. Voldsomt.
Vi besøgte naturligvis også Hollywood Boulevard, med de mere end 2500 stjerner.
Vi overvejede også at se på deres showgirls, men vi var lidt nervøse for, hvilke 3 der ville være på arbejde.
På Hollywood Boulevard ligger det jeg (og sikkert også mange andre) kender som Mann’s Chinese Theatre, men som siden 2001 (og før 1973) egentlig hedder Grauman’s Chinese Theatre.
Det er også her man finder afstøbningerne af hænder og fødder på en lang række kendte skuespillere. Og andre berømtheder.
Her er det en række af karaktererne fra Star Wars der satte deres aftryk i 1977.
Og i 1992 satte Harrison Ford sine aftryk lige ved siden af.
Jeg kunne fylde en hel side kun med billeder af aftryk, men det gider jeg alligevel ikke.
Der var masser af turist-billedmuligheder på Hollywood Boulevard, her det Z der laver hover-hand med Mickey Mouse. #MickeyToo
Selfie fra bilen ud af Hollywood. Bare rolig, vi holdt i kø.
Vi måtte også lige en tur af Rodeo Drive. I kø.
Vi stillede bilen og gik en tur på Rodeo Drive. Der var alle de dyre, shiny butikker. Og shiny motorcykler.
Der var mange, dyre biler, her en Rolls-Royce. Og, synes jeg, beviset på at man ikke kan købe sig til stil.
Da vi kom forbi et skilt der fortalte os at vi var i Beverly Hills måtte vi naturligvis stoppe og tage en selfie.
Vi fortsatte op ad den kendte Highway 1 som er en must-drive hvis man er på de kanter.
Skyerne var fantastiske, som det fremgår.
Vi gjorde holdt og faldt i snak med manden her. Han fortalte os at han havde boet i sin bil i et stykke tid nu.
Endnu et smart-foran-bilen-billede. Jeg er lidt mørk på dette billede, til gengæld fik Z en måge med på billedet.
Senere på aftenen blev himlen endnu mere fantastisk, og vi besluttede os til at finde et hotel for natten.
Vi var på det tidspunkt nået til Santa Barbara, og netop da vi var der, var der en større festival i byen. Det betød at de første, mange hoteller vi tjekkede, ikke havde nogen ledige værelser. Så da vi så dette skilt svingede vi ind og fik et værelse.
Straks vi havde booket vores værelse, så skiltet således ud: Vi havde bogstaveligt talt fået det sidste ledige værelse .
Det var et helt klassisk Best Western hotel, og det var bare helt i orden med os, specielt i lyset af, at vi næsten var ved at opgive overhovedet at få et hotelværelse i byen.
To store senge, men vi puttede os vist i den ene som jeg husker det.
I stedet for brusebad var der et badekar med en lidt lav bruser.
Selv fjernbetjeningen var helt frisk.
Vi havde tilmed vores egen lille altan, og fra poolen nedenfor kom der lyde som var der gang i en lille fest. Vi var dog for trætte til at deltage og valgte at gå i seng i stedet.
Godnat og sov godt.