Dag 15 skulle vi prøve San Fransisco’s Cable Cars og besøge Firsherman’s Warf.
Dagen startede med en en gåtur på San Fransisco’s stejle gader. På billedet kan man også se både de spor deres Cable Cars kører på, og de spor kablet der trækker vognene, ligger i.
Jeg er stadig fascineret af de store lastbiler, her en Peterbilt.
En af de mere utraditionelle butikker vi kom forbi.
Der var mange andre end os der stod i kø for at få en tur med en Cable Car.
I mellemtiden kunne vi sætte os ind i reglerne. Jeg synes specielt om reglen med at holde fast i svingene. Det ville jeg gerne prøve.
På billedet kan man også ane de drejeskiver som de placerer Cable Cars på, når de skal vendes, for Cable Cars kan kun køre forlæns (de kører ved at gribe fast i et kabel under vejen).
På videoen herover kan du se, hvordan en cable car bliver vendt. Det foregår helt ved håndkraft.
En hyldes til Andrew S. Hallidie, der opfandt Cable Cars i 1873.
Vores biletter.
Der var også en fotomulighed på en af de cable cars der holdt i kø til at blive vendt og køre retur igen.
Sådan så det ud når cable cars kørte. Det var naturligvis sjovest hvis man kunne få en plads på trinbrættet udenfor, så det gjorde vi.
Videoen herover er filmet mens Z og jeg begge kører på trinbrættet af en cable car.
Der var også mulighed for at få en tur med sådan en her. Det gjorde vi ikke.
For enden af vores tur lå Fisherman’s Wharf. En af de ting man kan se derfra, er fængslet Alcatraz. Det er nu en turistattraktion, men vi besluttede os til, ikke at besøge den.
Fisherman’s Wharf er også kendt for de mange søløver der holder til der.
Som det fremgår af billedet, var der vist flere søløver end turister da vi var der.
Søløverne holder til på Pier 39 hvor der også er udsigt til Alcatraz.
Efter at have kigget på søløver og fængsler, gik vi en tur på Fisherman’s Warf.
En af de ting man kunne købe på Fisherman’s Warf var frugt. Store frugter, her blommer i overstørrelse.
Z valgte en nektarin, også i overstørrelse.
Endnu en sporvogn (ikke at forveksle med en cable car: Sporvogne er selvkørende, hvilket betyder at de skal have relativt jævnt underlag, for ikke at glide på skinderne – det er derfor cable cars blev opfundet: De bliver trukket op af kabler under vejbanen).
De mange bakker i San Fransisco giver noget sjovt og anderledes arkitektur, her tre garageporte i forskellige niveauer.
Og her skraldespande udenfor en bolig på vistnok de stejleste af gaderne. Det messer lidt med ens hoved.
Lombard Street er med dens 8 hårnålesving et populært turistmål. Jeg tror det primært er turister der kører ned ad vejen, bare for at de kan sige at de har prøvet det.
Her er en selfie fra bunden af Lombard Street.
Og her en fra toppen af Lombard Street hvor man også får en fornemmelse af hvor bakket der er.
OK, det er måske endnu lettere hvis de to skide turister ikke står i vejen med deres selfie.
Lombard Street var åbenbart også et populært sted at teste biler. Vi så mindst 4 der var pakket ind i ‘camouflage’ som her, for at gøre det sværere at se formerne på bilen. Det var dog kun denne der også havde fået ‘ble på’, sikkert også for at skjule formen på bagenden.
I det fjerne kunne vi se Transamerica Pyramid, San Fransisco’s højeste bygning (i 2015, nu den næst-højeste bygning, overgået af Saleforce Tower, færdiggjort i 2018)
Som sagt kan de stejle gader messe lidt med ens hoved. Og det kunne vi naturligvis ikke lade være med at lege lidt med.
Vi tog endnu en cable car, denne gang fik Z mulighed for at køre forrest.
Endnu en af de smukke sporvogne.
Og endnu en.
Og… jamen er det ikke en sporvogn mere? De ER da smukke.
Jeg husker ikke helt hvor vi fandt denne boks, men jeg tror det var på et bibliotek, og at det var en del af et system der transporterede bøger rundt.
Z tog ét blik på instruktionerne og så gjorde hun… Z-ting.
Vi fik kigget lidt mere på byen. Her er en… dims.
Og så fik vi noget mad før vi tog hjem på kontoret. Den af os fik kage. Det var sikkert Z.
Z var træt, men jeg valgte at gå mig en aftentur. Her mødte jeg blandt andet en brandbil.
På et tidspunkt fik jeg åbenbart bevæget mig ind i et asiatisk område.
Her var der også fint, med… sådan en her.
Og lidt overdimensioneret bonsai.
Mit mål for min aftentur var at få et billede af disse bygninger i Viktoriansk stil, på adressen 710–720 Steiner Street (i USA har man gadenavnene først) overfor Alamo Square park.
I dagslys er det meget flotte – de kaldes “The Painted Ladies” eller “Postcard Row”- men i lyset fra gadelamperne blev det ret farveløse at se på.
Men et billede eller 7 måtte jeg naturligvis have alligevel.
Til gengæld var San Francisco City Hall pæn, også om aftenen.
Rigtigt mange steder lå der hjemløse og sov. Jeg fik vist bevæget mig ind i et område de havde advaret os mod at bevæge os ind i om natten, så jeg holdt mit kamera lidt gemt væk.
Flere steder havde de malet udluftsningsventiler (antog jeg det var) som svampe som her.
Jeg kom også forbi en bilforhandler med en masse smukke biler, blandt andet disse.
Og ikke mindst denne skønhed.
Til sidst fandt jeg tilbage til hotellet.
Godnat og sov godt.