Efter endnu en overnatning i Flagstaff, Arizona, tog vi videre mod Las Vegas.
Route 66 – engang en af hovedfærdselsårerne i USA. Nu om dage tager de fleste Highway’en fordi den er hurtigere.
Vi gjorde holdt undervejs for at proviantere, og stiftede for første gang rigtig bekendtskab med den amerikanske våbenkultur: Rifler til salg i et ganske almindeligt supermarked (Walmart).
Der var en vejledning på montren med navnene på alle de tilbehørsdele man også kunne købe til sin automatriffel. For det tilfælde at man har brug for den slags, men ikke ved nok om våben til at kende navnene.
Selvom vi tog Highway en stor del af vejen, svingede vi alligevel fra undervejs for at opleve Route 66.
Der blev gjort mange forsøg på at gøre den by vi besøgte, interessant for turister der kom forbi, med blandt andet mange gamle biler, men der var en uafrystelig følelse af spøgelses-by over stedet.
Det var nemt at genkende hvor Pixar har fået inspirationen til filmen Cars fra. Smukke, gamle biler, der bare stod og faldt hen.
Lidt nede af en sidevej, en (glemt?) pickup.
Jeg forestiller mig at der nok er mange amerikanerbilentusiaster i Danmark og andre steder, der kunne gøre nogle interessante fund i en by som den vi var i.
Vandpost i byen. Det var åbenbart kilden til rent vand for i hverttilfælde nogle mennesker i området.
I baggrunden kørte toget forbi. Der var ikke nogen station i byen så vidt vi kunne se.
Som de fleste andre, kørte vi tilbage på Highwayen for at komme videre. Tilkørslen var forsynet med kvægrist, næsten som for at understrege at vi havde været en tur på landet.
Paaaaaaaaaaaanorama. Higway er hurtigere, men kedeligere. Vi gjorde holdt et par steder for at se på udsigten lidt oppefra.
Kort efter ankom vi til Hoover Dam. Den er stor og på mange måder også pæn.
Billedet her er taget fra den bro vi kom kørende over (dog efter vi havde parkeret bilen 
).
Her er billedet taget den modsatte vej, fra dæmningen op mod broen.
Dæmningen er lavet i art deco-stil, og man bliver budt velkommen af figurer som denne.
Mere art deco. “They died to make the desert bloom”.
Selfie fra dæmningen.
Dæmningen fra siden. De fire tårne man kan se på toppen af dæmningen…
…ser sådan ud når man stå på dæmningen (i hvert tilfælde den ene af dem – de er lidt forskellige). Og art deco igen.
Den ene del af dæmningen ligger i Arizona, den anden del i Nevada.
Det betyder at man midt på dæmningen kan stå med en fod i hver stat og dermed i to forskellige tidszoner (Mountain Standard Time og Pacific Standard Time), så det gør jeg her. Selvom klokken da vi var der, var den samme i begge tidszoner.
Det fremgår nok ikke af billederne, men der var varmt da vi var der. Heldigvis havde de aircondition. Ja, udendørs.
Her står Z og nyder den kølige brise fra en af de aircondition-enheder der var sat op.
Der var flere tusinde arbejdere ansat for at bygge dæmningen. 111 af dem (og en besøgende) blev dræbt under opførslen.
Skulpturen her er opført til ære for dem, og var senere genstand for en retssag fordi kunstneren bag blev snydt for royalties for merchandise med gengivelser af skulpturen. Han blev tildelt 1,35 mio. USD.
Selfie på broen med dæmningen i baggrunden.
Derefter gik turen videre til Las Vegas, Nevada.
VEGAS BABY. Bagsiden af vores hotel, Luxor Hotel & Casino, der er udformet som en pyramide.
Her er hovedindgangen. Fra siden. Som det ses er den udformet som en Sphinx.
Her er vi ved hovedindgangen. Kameraet er på ekstrem vidvinkel, hvilket fortegner elementerne i kanten af billedet, og endnu mere i hjørnerne. Med andre ord; Z har overhovedet ikke fåresyge, selvom det måske ser sådan ud på billedet.
Hotellet (og kasinoet) set indefra. Værelserne ligger på etager på indersiden af pyramiden.
Vores værelse for de næste nætter. Læg mærke til den skrå ydervægge der jo udgør siderne af pyramiden.
Værelset fra anden vinkel.
Badeværelset.
Badeværelset. Med bruser i en ordenlig højde til min lange krop.
Efter vi havde tjekket ind, gik vi ud for at se på byen. Timingen var perfekt: Vi kom ud netop som mørket faldt på og lysene blev tændt.
Vegas er en vild oplevelse.
Det overliggende tema er: Prangende uden at være enkelt.
Her er der lidt Paris…
Her lidt Italien…
Og lidt NYC.
Da vi skulle hjem til hotellet viste det sig at være nemt at finde hotellet igen: To kæmpe lys-søjler skinnede ud af toppen på pyramiden på hotellet vi boede på.
Her Z, for før vi nåede helt hjem i seng.
Godnat og sov godt.