På dag 9 pakkede vi vores ting og vendte næsen mod Los Angeles.
Skopudseren på hotellet havde ikke særligt travlt på det tidspunkt.
Det virkede nemt at finde ind til Las Vegas, men noget sværere at finde ud igen. Næsten som om Las Vegas ikke er interesseret i at man skal forlade Las Vegas igen.
På vej ud af byen blev vi overhalet af denne bil. Vi kunne næsten høre ZZ Top i baggrunden.
Det er nemt at tro, at alle kasinoer ligger på The Strip i Las Vegas, men der dukker også hoteller og kasinoer op når man tror man har sagt farvel.
Vi kørte forbi disse tårne: Store spejle sender sollyset op på søjerne man kan se, og opvarmer tårnene så der generes strøm (vand opvarmes til damp der driver turbiner, mener jeg). Anlægget er kendt som Ivanpah Solar Power Facility.
Og så gik det ellers bare ligeud, ligeud, ligeud…
Naturligvis besluttede vi os til at dreje fra. Man kan se highwayen til venstre i billedet.
Vi fortsatte længere end dem der havde malet de dobbelt optrukne linjer havde gidet at male.
Skiltene virkede informative og ufarlige, men måske skyldes det at der allerede var nogen der havde skudt dem.
Der var meget varmt, og vi kørte hele tiden med kalechen oppe, dels for ikke at blive forbrændte, dels for at give bilens aircondition en chance for at holde temperaturen i bilen nede.
Billedet ovenfor viser temperaturen udenfor, da det var varmest.
Over mange mange miles så vi reklamer for denne Diner, så naturligvis endte vi med at gøre holdt dér, da vi skulle have noget mad i maven.
Og der var tale om en diner holdt helt i 50’er-stilen.
Og sådan ser Z ud når hun ikke lige er forberedt på at jeg tager et billede af hende.
Lige overfor dineren holdt der togvogne fyldt med kampvogne. Hæren brugte åbenbart området som en form for depot for noget af deres materiel.
Endelig nåede vi frem til Los Angeles.
Vi havde ikke fået købt os en GPS. Det var ellers meningen – det ville have været billigere end at leje en, fordi vi skulle bruge den så mange dage. Men vi havde ikke fundet noget sted hvor man kunne købe en GPS så vi lagde vores ruter på Google Maps.
Desværre havde Google Maps fundet en adresse der lignede den vi skulle til, et andet sted i Los Angeles, så da vi troede vi var fremme ved vores hotel, var vi omkring 40 miles / 60 km fra det.
Endelig, sent på aftenen, ankom vi til vores hotel.
Mens Z pakkede ud, gik jeg på jagt efter forsyninger. Det eneste sted der stadig havde åbent, var en Walmart et stykke fra hotellet.
Da jeg nåede frem til Walmart. holdt der en brandbil og et andet udrykningskøretøj udenfor Walmart, og overvejede kortvarigt om varehuset måske var lukket på grund af brand.
Det viste sig dog at der ‘kun’ var tale om en dame i kørestol der havde fået et ildebefindende. Jeg er ikke helt klar over hvorfor det krævede en stigevogn, men jeg er jo heller ikke brandmand.
Da jeg kom tilbage til hotellet var Z – meget forståeligt – gået omkuld på vores lille hotelværelse.
Hotelværelset var lille-bitte og indrettet meget mærkeligt. Øverst til venstre i billedet kan man lige ane TV’et. Ikke den optimale placering, hvis man tror man lige skal ligge og se lidt TV før man skal sove. Specielt ikke hvis man ligger inderst.
Her kan man også se TV’et og dermed stort set resten af hotelværelset – sammen med mit bytte fra Walmart.
Badeværelset var placeret bag en skydedør, for der var ikke rigtigt plads til en rigtig dør. Det gav lidt følelsen af, at man gik ind i et skab når man skulle på badeværelset.
Og her var så udsigten ud af vinduet (hvis man kiggede ned) fra hotelværelset.
Ret skal være ret: Udsigten fra sengen, når man lå ned, var dog lidt mere interessant.
I det mindste var der en seng med en dejlig varm Z.
Godnat og sov godt.